Misbrug i familien rammer børn hårdt
bhp_15.jpg
Med grønne og røde kort kunne de unge på Produktionsskolen Ballerup-Herlev svare på spørgsmål om alkohol-og stofmisbrug uden at skulle give sig til kende. Foto: Foto: Flemming Schiller.
Opvækst 120.000 børn og unge vokser op i familier med misbrug, og det sætter sig dybe spor. Ung Revers turnerer rundt for at fortælle de unge, hvor der er hjælp at hente. I sidste uge kom de til Ballerup.

Er man vokset op i en familie med forældre, der har alkohol- eller stofmisbrug, så påvirker det selvværdet og følelseslivet, og ofte er de unge ikke selv klar over, at deres tumultariske teenageår har at gøre med mors eller fars misbrug.

Det fik de unge på Ballerup-Herlev Produktionsskole indsigt i, da Ung Revers sidste torsdag kom forbi for at fortælle, hvordan en opvækst i en misbrugsfamilie kan påvirke børn og unges videre liv.

I skolens kantine stillede Tine Marie og Annie op og fortalte om, hvordan deres fædres alkoholmisbrug havde påvirket deres liv.

Angst og isolation

»Jeg voksede op i en familie med mor, far og en storebror. Alt så normalt ud udefra. Min far var det, man kalder kvartalsdranker. Han gik på arbejde og passede det. Min mor gik på arbejde.

Han var ikke sådan alkoholiker, der sidder nede på bænken ved kiosken. Min mor vidste det godt, men hun elskede ham og dækkede over ham,« fortalte Tine Marie om sin opvækst, der var præget af angst.

Selv var hun den stille og generte pige, der lukkede sig inde og ikke turde tage kammerater med hjem. Ligesom resten af familien, der lukkede sig om sig selv, og hvor gæster var en sjælenhed.

Og det er et helt almindeligt mønster, forklarede Vivien Abrahamsen, der er misbrugskonsulent i Ung Revers:

»Det er faktisk kun 1,5-2 procent af alkoholikerne, der sidder på bænken, ellers foregår det derhjemme hos skorstensfejeren og direktøren. Det er meget almindeligt, at de passer deres arbejde samtidig med de drikker.«

Grønt eller rødt kort

For at gøre det tunge emne spiseligt for de unge, har Revers fået stand-up-komikeren Mette Frobenius med på holdet, hvor hun fungerer som ordstyrer og interviewer.

»På jeres stole ligger nogle muleposer og nede i dem ligger nogle kort, et rødt og et grønt. Jeg vil nu bede jer om at tage kortene op.

Hvor mange af jer kender nogen, som er vokset op i en familie, hvor der er misbrug. Det grønne kort for ja, det røde kort for nej,« instruerer Frobenius de unge.

Røde og grønne kort ryger i vejret. Cirka halvt af hver.

»Fifty-fifty. Det er fuldstændig som vi ser andre steder i landet«, konstaterer hun, hvorfor efter Tine Marie fortsætter sin beretning om, hvordan hun stadig som 36-årig har svært ved at have gæster, hvordan hendes ungdomsliv var præget af anorexi, utryghed, og hvordan det volder hende problemer at være i parforhold.

Igen en helt almindelig konsekvens af at være vokset op med misbrug, forklarer misbrugskonsulenten, mens koncentrationen begynder at smuldre blandt de unge. Det er konfronterende og for nogle kedeligt.

Ballerup ligesom de andre

»Vi samler jeres mobiltelefoner sammen, sælger dem og giver overskuddet til Kattens Værn, hvis I ikke lægger dem væk,« lyder det fra Frobenius, der er vant til at håndtere et ungt publikum. Hun beder derefter de unge om at svare på, hvor mange, der kender til misbrug tæt på, i familien eller omgangskredsen.

En tredjedel af de kort, der ryger i vejret, er grønne. Det ligner også landsgennemsnittet, får de unge at vide, inden Annie oppe i panelet fortæller sin historie om at vokse op i en familie med en far, der drikker og er voldelig. Om hvordan faren forsvinder en uge ad gangen og bare er væk. Om moren der er på nervemedicin, om skænderier og angst. Og om familieløgnen, der gik ud på, at far blev kurereret for sit drikkeri, efter forældrene var blevet kristne.

Svært ved skolen

»Jeg troede jo på det,« fortælle Annie. For sådan er det for børn i misbrugsfamilier. De håber, at det går over, og de ønsker, at alt skal se normalt ud, tilføjer Vivien Abrahamsen.

For Annies vedkommende gik det ud over hendes indlæring i skolen, hvor hun blev erklæret for ordblind og havde svært ved alle fag. Da hun flyttede skole i 7. klasse, var hendes faglige niveau på linje med en 2. klasses elevs.

»Jeg var overbevist om, at jeg var dum i hovedet. Og det resulterede i, at jeg festede, tog ecstacy og drak en hel del. Jeg fandt ud af, at jeg var god til det med drengene, og det fik jeg også mange venner på. Her var noget, jeg kunne. Det blev jeg bekræftet i. Men jeg var ikke særligt god ved mig selv, fortæller hun, der to gange forsøgte at begå selvmord.

Hun blev mor som 21-årig, startede på en række uddannelser, men kunne ikke blive færdig med noget. Og først da hun var 35 år, blev hun klar over, at hendes kaotiske ungdomsliv kan føres tilbage til barndommen.

Også Annies historie er som taget ud af en drejebog for misbrugsfamilier, forklarer Vivien Abrahamsen de unge.

»Mange kan ikke koncentrere sig om uddannelse, andre kompenserer ved at tage lange og krævende uddannelser for at komme væk fra det, de kommer fra,« siger hun.

Også stofmisbruget er en flugt fra virkeligheden. Og en forståelig en, hvis man skal tro misbrugskonsulenten.

Stof til eftertanke

»De unge gør det for at kunne trække vejret. Og det er en rigtig god løsning, det går bare ikke i det lange løb, og man kan dø af det. Det er bare ikke en løsningsmodel«, fastslår Vivien Abrahamsen som oplæg til næste spørgsmål om, hvor mange af de unge, der har prøvet at tage stoffer.

Igen ryger røde og grønne kort i vejret. »Gælder det også hash,« lyder spørgsmålet på tilhørerrækkerne. Svaret blæser i vinden, mens Mette Frobenius anslår, at mellem en tredjedel og halvdelen af de unge i salen, har prøvet at tage stoffer.

Stof til eftertanke har de unge i hvert fald fået efter en times samvær med Ung Revers-kampagnen, der tilbyder gratis rådgivning og samtaler til unge under 25 år.

»Og bare rolig, der bliver ikke sat ind med kommune og SSP, når I ringer. I kan ringe anonymt og uforpligtende for at få et godt råd eller en personlig samtale,« lyder budskabet til de unge på Ballerup-Herlev Produktionsskole denne torsdag formiddag.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *