Borupgaard fik papir på sit talent
Borupgaard-certifikat.jpg
Rektor Thomas Jørgensen med certifikat og et stort banner der viser, at Borupgaard Gymnasium nu er blandt de udvalgte få i landet, der har fået anerkendelsen. Foto: Privatfoto
Anerkendelse Gymnasiet i Ballerup er blandt de første, der har fået certifikat på Science og Talent.

I mange år har Borupgaard arbejdet for at sætte naturvidenskaben i fokus. Rigtig mange af eleverne har deltaget og fået priser i videnskabelige konkurrencer. Nu er anerkendelsen så kommet for det hårde arbejde.

Fredag den 6. januar fik gymnasiet et officielt certifikat på Science og Talent. Det var talentchef Nynne Afzelius fra Science Talenter på Mærsk McKinney Møller Videncenter, der var forbi for at overrække certifikatet.

Fortsat motivation

Det synlige bevis blev overrakt til rektor Thomas Jørgensen, som vil hænge diplomet op i kantinen, så alle kan se det.

Han glæder sig naturligvis over hæderen.

»Det er rigtig rart at få dette certifikat og dermed anerkendelse for det arbejde, som vi har lagt i det naturvidenskabelige talentarbejde gennem mange år. Jeg og vi er rigtig stolte af det her og vil bruge det til fortsat at motivere og inspirere alle elever til at blive så dygtige, som de overhovedet kan, også de allerdygtigste,« siger Thomas Jørgensen.

Science Talenter tilbyder en certificering til de gymnasier, der gør en ekstra indsats for at styrke science og talentindsatsen lokalt. Certificeringen er en anerkendelse af den indsats og sikrer, at kvaliteten af indsatsen er i top.

For at blive certificeret skal det enkelte gymnasium leve op til en række krav som eksempelvis talentaktivteter i naturvidenskab, deltagelse i nationale konkurrencer og events, samarbejde med videregående uddannelser og virksomheder, hvor naturvidenskab er i fokus.

I alt 18 gymnasier landet over har fået det første certifikat. Borupgaard er det eneste offentlige gymnasium på Vestegnen, der har fået hæderen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *