Lørdag 25. Marts 2017
Annoncering | Lavselvannoncer.dk | Er avisen udeblevet? | Hvem er vi
Den 32-årige gospelsangerinde Laura Arensbak Kjærgaard varmede torsdag aften Skovvejskirken godt op med sin kraftige stemme og sin jyske charme. Foto: Foto: Flemming Schiller.
Halleluja i kirken
Koncert Skovvejskirken var fyldt til randen,da X-Factor Laura lagde vejen forbi Ballerup og for en stund fejede januarkulden væk med sin jyske varme og inciterende sang.
Skrevet af Dorthe Oxgren - 20. januar 2017, 15:52:49

Det er nok ikke tit, at der bliver råbt ’ekstranummer’ efterfulgt af taktfaste klapsalver i Skovvejskirken. Men det var scenariet torsdag aften, efter X-Factor Laura alias Laura Arensbak Kjærgaard lagde vejen forbi Ballerup, hvor hun på en times tid fik menigheden til at glemme alt om januars kuldegrader og overtrukne kreditkort ovenpå julen.

Med et bredt repertoire, strækkende sig fra ’Dejlig er jorden’ over Michael Jack-sons ’The Man in the Mirror’ og en hyldestsang til netop afdøde popsmed, Georg Michael, kom den 32-årige gospelsangering rundt i krogene af sit yndlingsrepertorie, akkompagneret af Kristof Jasik ved flygelet. Det hele broderet samme med små hverdagsanekdoter fra en professional gospelsangerindes liv.

Og hvis publikum troede, at de blot skulle læne sig tilbage i sædet, mens de blev underholdt, så blev de en kende overrasket, for den jyske sangfugl havde netop deltaget i en workshop med 80 af kirkens konfirmander og var lige i stødet til at dirigere rundt med salen.

»Vi skal i gang med at synge, indledte hun efter den første sang. – Og når jeg siger ’vi’, så mener jeg ’vi’. I skal også synge, for sådan er gospel. Det er levende og handler om fællesskab, bevægelser og følelser i det åbne rum.«

Smilende gospelsangere

Og så var det ellers bare om at åbne næbbet og istemme »Praise you« og »Amen« på solistens instruktion.

»I overrasker positivt,« lød dommen fra den tidligere X-factor-deltage, der mente, hun nemt kunne se forskel på de øvede og uøvede gospelsangere i kirken.

»De øvede smiler mere,« sagde hun med et bredt smil og bad tilhørerne om at hilse på sidemanden, og dem foran og bagved. Og selv om det virkede en smule akavet, så fik det smilene frem og gjorde det lidt lettere bagefter rejse sig op, give efter i knæene og bevæge sig fra side til side, mens vi slog håndfladerne sammen i takt til gospelklassikerne. Et kort øjeblik kunne det give en følelse af det fællesskab, som er et omdrejningspunkt i gospel. Omend der var langt til de intense gospelgudstjenester, man kan opleve i sydstaterne i USA.

Og netop USA og det amerikanske præsidentvalg var også omdrejningspunktet for gospelsangerindens semi-politiske opsang. Laura Arensbak Kjærgaard talte om frygten, der presser sig på i en voldelige verden og om vigtigheden af at fokusere på det gode og på glæden.
Inden sangerinden fik forvildet sig for langt ud på den politiske glatbane, hev hun sig selv i land med ordene.

»Og er der nogen, der er for Trump, så skal I selvfølgelig også være her. Der skal være plads til alle,« lød det, inden hun fyldte kirkerummet med ’Amazing Grace’ og fik humørbarometret til at stå på ’smukt’ en kold aften i januar.

Print artikel Print artikel

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER
HÅNDVÆRKERGUIDEN
SENESTE BILLEDGALLERI