Fredag 28. April 2017
Annoncering | Lavselvannoncer.dk | Er avisen udeblevet? | Hvem er vi
I denne uge går det traditionsrige 6-dages løb i gang i Ballerup Super Arena. Mange stærke par vil udfordre det danske par nummer 7. Foto: Arkivfoto.
6-dages løb er på trapperne
cykling Det traditionsrige baneløb skydes snart i gang i Ballerup Super Arena.
Skrevet af Ulrich Wolf - 23. januar 2017, 13:52:49

Torsdag den 26. januar indledes det 55. københavnske 6-dages løbet i Ballerup Super Arena.

Løbet er for første gang en del af en international løbsserie, der også omfatter 6-dages løbene i London, Amsterdam og Berlin samt med en attraktiv finale på Mallorca. Desuden køres for første gang et dameløb.

16 par er på startlisten i årets 6-dages løb og blandt de 16 par er der rigtig mange, der vil kunne vinde løbet. Største fokus er der, traditionen tro, på par nummer 7, der i år består af den tredobbelte olympiske medaljevinder Lasse Norman samt femdobbelte vinder af løbet og professionel på Katusha, Michael Mørkøv. De to kørte også sammen som det berømte par i 2013, hvor de vandt løbet. Men par nummer 7 vil uden tvivl blive udfordret fra flere sider.

De største favoritter er måske belgierne i par nummer 16, Moreno De Pauw og Kenny De Ketele, der i denne sæson har vundet 6-dages løbene i både London og Amsterdam. Men også tyskerne Leif Lampater/Marcel Kalz er et stærkt par, med masser af topplaceringer i denne sæson. Blandt andet har Kalz har netop vundet 6-dages løbet i Bremen.

Udfordringen til par nummer 7 kommer dog også fra dansk side. I par nummer 9 kører traditionen tro Marc Hester. I år er hans makker Jesper Mørkøv, der vandt i Ballerup sidste år, og i januar har vist god form. De to vil helt sikker blande sig i front af 6-dages løbets samlede regnskab.

Damer på banen

For første gang nogensinde er der ved årets 6-dages løb også et sideløbende løb for damer. Der skal køres en omnium serie over otte løb henholdsvis torsdag, fredag og lørdag. I disse løb gives point til et samlet regnskab, hvorfra der kåres en vinder. På startlisten er blandt andre den danske landevejsmester Emma Norsgaard, men også Trine Schmidt, der blev nummer tre i det tilsvarende løb i Amsterdam. Desuden kommer der ryttere fra Storbritannien, Irland, Italien, Norge, Tyskland og Tjekkiet, så der bliver en international stemning over løbet.

Desuden er der, som de øvrige år, også løb både for de 12-14 årige i Mini 6-dages løbet for juniorerne samt en 6-Dagescup for dem, der står på spring til en professionel kontrakt.

Finale på Mallorca

6-dages løbet i Ballerup er det sidste i den ordinære løbsserie inden finalen på Mallorca den 17. marts. Den 31. januar, når 6-dages direktør Michael Sandstød har skudt løbet af, kan det opgøres hvilke 12 par, der er kvalificeret til finalen. Det samme gælder for damerne, der ligeledes har kørt omnium i de fire løb i serien. I begge afdelinger kan der desuden gives to Wild Cards til finalen. Forhåbentlig vil et par danske ryttere kvalificere sig til finalen, der har imponerende flotte pengepræmier.

Man kan se de komplette startlister og læse mere om det københavnske 6-dages løb i Ballerup på 6dageslob.dk.

Print artikel Print artikel

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER
HÅNDVÆRKERGUIDEN
SENESTE BILLEDGALLERI