Politikere kritiserer økonomisk ’skønmaleri’
byskilte_ballerup_6.jpg
Er Ballerup stinkende rig eller er den ikke? Trods mange penge i kassen, så mener konservatives kommunalbestyrelsesmedlem Martin Jonassen ikke, at kommunen er rig. Den er udfordret på demografien og derfor bliver der vedtaget nedskæringsbudgetter hvert år. Foto: Foto: Flemming Schiller.
Spin Konservatives Martin Jonassen langer ud efter det ’skønmaleri’ som bliver fremstillet af kommunens økonomi. Også Enhedslisten knurrer lidt.

I sidste uge skrev Ballerup Bladet om den kommunale økonomi, der efter de seneste tal fra Økonomi- og Indenrigsministeriet viste, at Ballerup havde en kassebeholdning på langt over 500 millioner kroner. Det førte til en historie om, at kommunens økonomi er rigtig god og at man har sparet en masse penge op, som man nu vil gøre godt med i form af byggeri for mange millioner kroner i de kommende år. Borgmester Jesper Würtzen (A) kunne fortælle, at der vat tale om opsparede midler, som man ikke bare ville sidde på, men ville have ud at arbejde og at man ’kun’ ville have 100 millioner kroner tilbage i 2018 som en polstring af kommunens økonomi.

Men er Ballerup nu så rig? Det mener Martin Jonassen (C), ikke. Han mener, at det er en skønmaleri, der er blevet tegnet.

Vi skal spare konstant

»Mange af de penge der er i kassen er jo øremærkede, som borgmesteren også fortæller.

Blandt andet til at betale af på en gammel skattesag. Man skal huske, at det er anlægspenge og det er ikke det samme, som at sige at vi er styrtende rige. Folk ude i kommunen oplever nedskæring på nedskæring. Vi har de seneste år vedtaget sparebudgetter og det kommer vi også til igen i 2018. Der skal spares på driften, der skal spares på personale og en lang række af de ting, som borgerne oplever. Derfor synes jeg, at det er helt forkert at fremstille Ballerup Kommune som rig. Vi har nogle penge i kassen, men de kan kun bruges på anlæg. Den velfærd, som borgerne oplever, den spares der på. Det er et skønmaleri,« siger Martin Jonassen.

Han pointerer, at der allerede er sparet over en halv milliard kroner på driften i de seneste år og han mener ikke, der er plads til flere besparelser. Men han er alligevel overbevist om, at der kommer endnu et sparebudget i det kommende år.

»Vi har sparet så meget og skåret helt ind til benet. Det hænger slet ikke sammen med det billede, som borgmesteren vil servere om, at det går så godt. Det er en nedskæringsdagsorden, vi generelt kører, når det kommer til driften og det er det, som borgerne kan mærke. Derfor er vi nødt til at tænke markant anderledes fremover. Ellers vil billedet fortsætte. Vi skærer og skærer af kagen hvert år og til sidste er der ikke mere kage tilbage,« siger Martin Jonassen.

Bedre demografi

Han ser gerne skattelettelser for at tiltrække erhvervsliv og gode skatteborgere. Det er nemlig demografien, der er Ballerups store udfordring, mener han.

»Vi skal gøre Ballerup mere attraktiv for skatteborgere med gode indkomster. Som det er i dag, har vi meget alment byggeri. Det er ganske udmærket, men vi skal have nogle flere ejerboliger og gerne private af slagsen. For det er nu engang sådan, at det er de attraktive private ejerboliger, at folk med de gode indkomster bosætter sig i. Der er lagt op til mere privat byggeri i det nye budget, men det er jo altid usikkert, som der kommer noget privat byggeri. Modsat offentligt byggeri, som nok skal blive bygget, så er der mere usikkert med det private, da det kræver investorer. Så derfor er kommunens store opgave at få tiltrukket flere gode skatteborgere med høje indkomster, hvis vi skal undgå flere nedskæringsbudgetter. Høj likviditet eller ej. Det er en illusion, at økonomien er så god, og det bliver det ved med at være, hvis vi ikke gør noget,« siger Martin Jonassen, som blandt andet ærgrer sig over, at man ikke fik byggemodnet grunden ved Jungshøj og bygget boliger på den inden Novo for nylig fik købt grunden og dermed satte sig på den.

Flere penge i kassen

Hos Enhedslisten er der også lidt muggen i krogene over de økonomiske tal. Her mener man også, at tallene lyver. Men Ali Abbasi (Ø) argumenterer for, at man rent faktisk sagtens kunne bruge lidt mere, fordi kassebeholdningen reelt er større, end man vil fortælle.

»Vi hører tal på 570 millioner kroner og at der skal være 100 millioner kroner i kassen, når der er bygget og så videre. Men reelt er gennemsnitslikviditeten på omkring 280 millioner kroner.

De 100 millioner kroner er set ud fra det tidspunkt, hvor der er allermest lavvande’ i kassen. Hvis man ser det over et år, så er beholdningen næsten tre gange større. Vi synes, at man godt kunne bruge lidt flere penge til gavn for borgerne,« siger Ali Abbasi.

Han mener, at man uden at komme i konflikt med anlægsloftet kunne bruge penge på eksempelvis en ordentlig udbygning af Valhalla i Egebjerg og desuden kunne man bruge penge på at betale mere af på gælden.

»Det er helt fint, at man vil polstre kommunen, så vi ikke kommer i en situation som vi var i for nogle år siden. Men når den reelle likviditet er så solid, som den er, så mener jeg godt, at man kunne bruge noget mere, uden at vi kommer i konflikt med et anlægsloft,« siger Ali Abbasi,som samtidig erkender, at kommunen er presset når det kommer til driften.

»Når det kommer til servicerammen, så er vi rigtig pressede. Det kan også skabe et mærkeligt billede af vores økonomi. Har vi mange penge eller har vi ikke. Men med hensyn til likviditeten, så er det rent spin fra borgmesterens side og der kunne vi sagtens bruge flere penge til gavn for kommunen og borgerne,« siger Ali Abbasi.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *