Sjippede sig til medaljer
Sjipning-1.jpg
Rope Skipping pigerne fra Måløv tog til Aalborg og kom hjem med en del medaljer. Foto: Privatfoto
Sjipning Rope Skiping pigerne fra Måløv Idrætsforening var forrige lørdag i Ålborg til de åbne Jyllandsmesterskaber sammen med deres trænere og forældre.

Det blev en god tur, hvor pigerne tog guldet med hjem i rækken for de 12-14 årige og bronze i rækken for 15 år og opad.

»Vi er super stolte af hvor langt pigerne er nået på ganske få år. Det er kun tre år siden at Roe Skipping kom til Måløv, men alle pigerne har vist hvor langt man kan nå, når man brænder for sporten,« siger Thomas Lorenzen, Formand for Måløv Idræts Forening.
Rope Skipping trænerne Emilie og Mille var i Ålborg med to hold bestående af Line, Natalie og Mille, der stillede op i aldersgruppen 15+ og Vera, Josephine og Laura, der stillede op i aldersgruppen 12-14 år.

Holdene havde masser af tid til at hygge sig med hinanden både på turen til Ålborg og til konkurrencen og selv om de var opsat på at vinde og lidt nervøse, har pigerne et stærkt sammenhold, masser af hold ånd og de hyggede både med hinanden, trænere og forældre.

De to hold deltog i speed, sjippe flest mulige gange, og freestyle-serier, hvor de laver araberspring, saltoer og andre trick i double dutch torve, hvor sjipperne bruger to torve på en gang og i enkelttorve, hvor deltagerne bruger et sjippetorv hver i en serie, hvor de deltager to og to.

Line, Natalie og Mille tog en bronzemedalje med hjem. Vera, Josephine og Laura vandt Jyllandsmesterskabet i den åbne række og kvalificerede sig til de internationale rækker fra næste sæson.

I Ballerup var holdkammeraterne fra konkurrenceholdet samlet på Baltoppen Live fredag aften, hvor de lavede Rope Skipping opvisning ved nytårskuren sammen med den tredje af holdets trænere Tanja.

Hvis pigerne i Måløv Idræts Forening har inspireret til at prøve kræfter med Rope skipping, har alle 8-14-årige mulighed for at tilmelde sig Måløv IF sjippe workshop der afholdes, lørdag den 11. marts klokken 13 – 17 i Måløv Ny hal, Måløv Hovedgade 48.

3 kommentarer om “Sjippede sig til medaljer”

  1. Rene Schmidt siger:

    Det var super flot gået af alle pigerne, og vi havde en fantastisk tur.

    1. Jørn Larsen siger:

      Måløv IF’s Rope Skipping hold afholder en sjippe workshop for alle 8-14 årige som måtte have lyst til at prøve kræfter med organiseret sjipning.
      Du kan være begynder eller øvet, dreng eller pige – sålænge du er mellem 8 og 14 år og har lyst til at bruge en eftermiddag med os, så kan vi give dig en sjippe oplevelse.

      Hvor?
      Måløv Ny Hal, Måløv Hovedgade 46, 2760 Måløv.

      Hvornår?
      11. Marts 2017, fra 13:00 til 17:00.

      Pris?
      90,- som giver dig 4 timers intens sjipning og et sjippetov som du får med dig bagefter.

      Fortæring undervejs?
      Vi sørger for frugt og mad i de to indlagte pauser, samt for saft og vand undervejs.

      Husk at medbringe?
      Drikkedunk
      Håndklæde
      Tætsiddende træningstøj (du kommer til at svede)
      Indendørs træningssko (helst med affjedring)

      Hvem underviser?
      3 erfarne tidligere elite sjippere, som nu er trænere i Måløv IF
      15 konkurrence sjippere, i alderen 10-16 år fra Måløv IF’s konkurrence sjippehold

      Tilmelding og betaling:
      http://www.maaloevif.dk/Rope-Skipping-Workshop-11–marts-2017

      Vi har en begrænsning på 80 deltagere, så meld dig til hurtigt, mens der stadig er pladser.

      Tilmeldingsfrist er 25. februar, eller når de sidste pladser er taget.
      NB. Vi vil lave venteliste til at tage højde for afbud.

  2. Martin Edens siger:

    Sejt ! Godt sjippet tøser !
    Håber at det kan være stimulerende for at mange nye vil dukke op til jeres workshop og dér se/føle interessen for sjipning på et højere plan end i skolegården.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *