Meningen med kunst
Debat Sanne Fandrup skriver at »kunst er godt, men al kunst er ikke lige god«.

Det er korrekt, at kunst kan opfattes forskelligt, efter hvem der oplever det enkelte kunstværk, hvilken baggrund man har, og hvilken beskrivelse , der knytter sig til kunstværket.

Et enigt kulturudvalg besluttede i april 2016 at støtte en ansøgning fra Baldersbo om en skulptur i Hede-Magleparken, ligesom vi støtter kulturelle projekter i alle Ballerups lokalområder.

I den forbindelse er det vigtigt for mig at sige, at vi, som politikere, ikke kan eller må detailstyre, hvorledes de kulturmidler kulturudvalget har til rådighed, benyttes. Det er ikke kulturudvalgets opgave at være smagsdommere i de konkrete projekter. Som den tidligere radikale kulturminister , Marianne Jelved, ganske klart har udtrykt det : Armslængdeprincippet er et kerneprincip i dansk kulturpolitik .

Der er naturligvis både positive og negative reaktioner på Hornslets skulptur, men jeg håber at beboere og andre interesserede vil tage sig tid til at læse Hornslets ( og Baldersbo’s ) hensigt med værket, og gribe muligheden for at gå i dialog.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *