»Ballerup er ikke rig, men har en solid økonomi«
byskilte_ballerup_18.jpg
Ballerup har nok en solid økonomi, fordi der er sparet en hel del penge op i kassen. Men de skal bruges til en række byudviklingsprojekter. Og rig er kommunen ikke, ifølge borgmester Jesper Würtzen, for servicerammen er stadig under pres. Foto: Foto: Flemming Schiller.
Økonomi Borgmester Jesper Würtzen kan ikke lide, når Ballerup Kommune beskrives som rig. Han forudser sparebudgetter i de kommende år trods de mange penge på kontoen. Når det gælder den kommunale service, er kommunen presset.

Økonomi er noget mærkeligt noget. Et land kan betegnes som et rigt land og alligevel have store problemer med fattigdom. En kommune kan præsentere sparebudget efter sparebudget og skære ned på servicen og personalet og samtidig have mere end en halv milliard kroner i banken. Det kan være svært for mange at forstå, at det kan hænge sådan sammen. Men der er en markant forskel på privatøkonomi og offentlig økonomi.

Det pointerer borgmester Jesper Würtzen (A), som har fået påstanden fra forrige uges Ballerup Blad om at ’Ballerup Kommune er styrtende rig’, galt i halsen. For kommunen er ikke styrtende rig, selvom det unægtelig kunne sådan ud, når man har mere end 500 millioner kroner i banken.

En god balance

»Vi har en økonomi i god balance. Men vi har sat en stor opsparing til side til anlæg i kommunen. Vi har nogle langsigtede investeringer til en række tiltag i kommunen, som er nødvendige. Nye lygtepæle med energibesparende lys, ny institution i Skovlunde og en række andre tiltag. Det er penge, vi har sparet sammen for netop at kunne drive kommunen og udvikle den. Forudsætningen for, at vi kan drive en god kommune, også i fremtiden, er at vi kan tiltrække nye borgere, der vil bosætte sig i kommunen og betale skat. Der har Martin Jonassen (C) jo ret. Det kræver, at vi har en attraktiv kommune med en række moderne tilbud til borgerne. Det er lidt lige som den private økonomi, hvor man sætter penge til side for at købe de ting, man har behov for,« siger Jesper Würtzen. Men dermed holder sammenligningen med den private økonomi også op.

»Men jeg har ikke sagt, at Ballerup er rig. For selvom vi har mange penge i banken, så er der jo adresse på dem. De fleste er sat af til de her projekter, der skal skabe en god kommune i fremtiden. Når det kommer til servicerammen er vi til gengæld pressede. Vi skal spare 20 millioner kroner i år og ser ud til at skulle spare omkring 60 millioner kroner næste år på servicen til borgerne. Det handler dels om, at vi er pålagt ekstra udgifter fra regeringen, men også stigende udgifter til ældre, flygtninge og psykiatrien. Det skal vi kunne stå imod og derfor har vi byggeten robust økonomi op. Så vi er ikke rige, men vi er robuste,« siger Jesper Würtzen.

Vigtig robusthed

Han mener, at det er vigtigt, at Ballerup har en robusthed i tider med store uventede udgifter, så man ikke kommer i en situation som for nogle år siden, hvor Indenrigsministeriet satte kommunen på den ’sorte liste’ for at holde øje med en økonomi, der var meget presset.

»Vi bruger også pengene på at betale lidt mere af på vores langfristede gæld og forsøger at handle fornuftigt. Vi køber og bygger ikke noget, før vi har pengene. Så kan det godt være, at det tager lidt længere tid, men til gengæld har vi pengene,« siger Jesper Würtzen, der understreger, at man ikke bare kan flytte pengene i banken over til andre konti og bruge dem på eksempelvis flere ansatte på plejehjemmene eller i skolen.

»På det område fungerer det ikke som privatøkonomien. Kommunerne har nogle faste rammer indenfor servicerammen. Vi har en fast ramme for, hvor mange penge vi må bruge på service.

Det er fastsat af finansministeriet. Den ramme ligger vi tæt på og hvis vi oveskrider den, kan det medføre store økonomiske sanktioner. Derfor kan vi ikke bare bruge pengene i banken på servicen. Der er i øvrigt også kommet et loft på anlæg og derfor er der visse projekter, der må udskydes, så vi ikke overskrider det loft. Så derfor skal vi spare på servie og skære ned, selvom vi har mange penge i banken. Det er lidt svært at forstå, og jeg kan godt forstå, at nogle borgere undrer sig over, at vi har så mange penge i kassen og så skal spare igen og igen. Men sådan er det faktisk,« siger Jesper Würtzen.

Styr på pengene

At reglerne er så faste splitter borgmesteren. På den ene side kan han godt forstå, at der er et behov for at styre økonomien, på den anden side sætter det kommunernes frihed under pres.

»Hvis jeg var finansminister, så ville jeg også gerne have et redskab til at kunne styre den nationale økonomi. Hvis bare kommunerne kunne bruge løs,så ville det kunne påvirke landets økonomi i høj grad, da kommunerne jo er en rigtig stor del af den nationale økonomi. Så kunne nationaløkonomien simpelthen overophede. Så set fra den vinkel kan jeg godt forstå, at finansministeriet vil have styr på tingene. Men det gør omvendt også, at det kommunale selvstyre er begrænset fordi vi ikke har noget råderum, selvom vi eksempelvis har mange penge i kassen. Så kan vi ikke bruge dem på de ting, som vi har lyst til. Men til gengæld kan vi sige, at vi som kommune har en solid økonomisk polstring, der kan imødegå uforudsete udgifter og den slags. Det er jeg glad for som borgmester. Men det hindrer desværre ikke, at vi skal spare på servicen i de kommende år,« siger borgmester Jesper Würtzen, der dermed håber at kaste lidt lys over, hvorfor Ballerup Kommune set udefra ligner en meget velhavende kommune og alligevel ikke er så rig, at det gør noget.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *