Måløv blev sjællandsmestre med tov
Sjipning-2.jpg
Glade Rope Skipping-piger fra Måløv, der fik medaljer og mesterskab med hjem. Foto: Privatfoto
Sjipning: Rope Skippingholdet fra Måløv Idrætsforening blev Sjællandsmestre i Lillerød søndag den 5. februar.

Femten piger og deres tre trænere vandt henholdsvis sjællandsmesterskabet i for de 12 – 14 årige og for rækken over 15 år.

Resultatet fra Sjællandsmesterskabet blev fulgt af klap og glædesudbrud blandt Rope Skippingpigerne fra Måløv og alle fem hold havde placeret sig rigtig flot blandt de dygtigste sjippere på Sjælland i begynderrækken.

Line, Nathalie og Mille vandt Sjællandsmesterskaberne i begynderrækken over 15 år med superflotte præstationer både i deres hastighedsdicipliner, hvor sjipperne kæmper om at sjippe hurtigst på tid, og i deres freestyle serier hvor sjipperne viste en flot serie med kraftfulde flot udførte tricks.

Vera, Josephine og Laura vandt Sjællandsmesterskabet både i den lukkede række kun for Sjællandske hold og i den åbne række med hold fra hele landet. De tre piger forbedrede endda deres præstation væsentligt fra deres sejr i det åbne Jyske mesterskab for 14 dage siden i Ålborg.

Pigerne var rigtig godt tilfredse bagefter og nød deres flotte tricks i freestyle serierne.

Forældrene var massivt til stede i den fyldte hal i Lillerød med over 500 mennesker, der sammen skabte en forventningsfuld, spændt og festlig stemning, der satte rammen for en sjov og hyggelig dag, hvor pigerne var fælles om at støtte op om hinanden og glædede sig over Måløvs fine resultater på de fem deltagende hold.

De 8-14 årige der har lyst til at prøve kræfter med Rope Skipping, har mulighed for at tilmelde sig Måløv Idrætsforenings sjippe workshop, der afholdes, lørdag den 11. marts klokken 13 – 17.

1 kommentar om “Måløv blev sjællandsmestre med tov”

  1. Martin Edens siger:

    Ai hvor er de seje. Håber der er en masse som melder sig til deres workshop

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *