Fredag 28. April 2017
Annoncering | Lavselvannoncer.dk | Er avisen udeblevet? | Hvem er vi
Det blev en opvisning af de lokale karate-kæmpere, der vandt i sikker stil og beholdt pokalen. Foto: Privatfoto
Karate-pokalen bliver i Ballerup
karate  Lørdag den 4. februar, afholdt Ballerup Kyokushin Karate 3-kampstævne for børn op til 14 år, og Ballerup kunne hæve pokalen for tredje år i træk.
Skrevet af Ulrich Wolf - 6. februar 2017, 13:40:55

Omkring 60 børn og unge fra Svendborg, Middelfart, København, Roskilde og Ballerup – dystede i tre discipliner, Kata for hold, Kumite (kamp) og tøndeslagning på tid.

Ballerup Kyokushin Karate præsterede igen i år nogle helt enestående Kataer og sluttede også bedst i de individuelle kampe. Klubben vandt alle tre discipliner og det tog bare tre minutter og ni sekunder for Ballerups kæmpere at slå tønden ned.

»Vi glæder os naturligvis over, at de mange timer i dojo’en bærer frugt. Vi har et stærkt trænerteam omkring vores elever, som giver dem mulighed for at træne op til fire gange om ugen – og det er der mange af dem der gør. Forældrene fortæller os, at det ikke kun er fysisk stærkere børn, der kommer hjem, men også børn der rykker positivt i skolen. Nye venskaber blomstrer i dojo’en og bliver stærkere, når de sammen tager på træningslejre og stævner i ind- og udland,« siger cheftræner; Rauno Rosenqvist. Sejren betyder at Ballerup Kyokushin Karate igen i 2018 afholder 3-kampstævnet.

Ballerup Kyokushin blev stiftet i 2008 og har en stærk og voksende klubånd. Faktorer der sammen med etik og moral vægtes særdeles højt. Klubbens medlemmer har alle aldre og alle niveauer – fra hvidt bælte til sort bælte med 4. dan.

Begyndere optages løbende – se mere på www.ballerupkyokushin.dk.

Print artikel Print artikel

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER
HÅNDVÆRKERGUIDEN
SENESTE BILLEDGALLERI