Tirsdag 28. Marts 2017
Annoncering | Lavselvannoncer.dk | Er avisen udeblevet? | Hvem er vi
Hvor er kommunens ansvar?
Debat Ikke høre – ikke tale – ikke se
Skrevet af Martina Preysz, Egebjerghuse 13, Ballerup - 6. februar 2017, 13:49:01

Ballerup kommune lever til fulde op til abeskulpturen foran rådhuset.

’Minusgrader kan skabe glatte fortove’, sådan står der at læse i en meddelelse i Ballerup Bladet 24/01-2017 til kommunens borgere. Blandt andet bliver man husket på, at man risikerer et erstatningskrav, hvis nogen kommer til skade på ens fortov, og man ikke har glatførebekæmpet tilstrækkeligt.

Denne regel gælder åbenbart ikke, når det er kommunen, der ikke glatførebekæmper tilstrækkeligt. Til eksempel har jeg på egen kappe mærket denne forskelsbehandling, idet jeg for præcis et år siden, faldt på stationspladsen og brækkede en ankel 2 steder. Efter et års tovtrækkeri med juridisk forvaltning er sagen nu tilsyneladende henlagt, idet jeg ikke har fået nogen reaktion fra dem efter mine sidste henvendelser.

Kommunen henholder sig nemlig til, at man på bemeldte tidspunkt for ulykken havde bestilt glatførebekæmpelse, men at man må regne med, at saltet ikke er nået helt ud i alle hjørner, hvilket jeg måtte sande, da jeg pludselig lå med en brækket ankel og en ambulance måtte tilkaldes. Ulykkens udfald forstærkedes yderligere i, at den kantsten, 8 cm høj, som jeg troede, jeg trådte på, var forvitret, således at jeg udover min snublen i resterne af kantstenen, desuden satte den anden fod ned i en isbelagt rendesten, så jeg skred på isen og slet intet fodfæste kunne finde.

Dette har jeg i detaljer forklaret forvaltningen, men den afviser pure deres ansvar i ulykken. Jeg må blot fastholde, at kommunen påstod, at der var saltet (men åbenlyst ikke tilstrækkeligt – ellers var ulykken jo ikke sket).

Er man ikke som kommunal embedsmand forpligtet til at besvare henvendelse fra borgerne?

Print artikel Print artikel

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER
HÅNDVÆRKERGUIDEN
SENESTE BILLEDGALLERI