Torsdag 27. April 2017
Annoncering | Lavselvannoncer.dk | Er avisen udeblevet? | Hvem er vi
Forældre og en del af skolebestyrelsen på Skovlunde Skole er vrede over, at der skal oprettes fem spor på de to afdelinger til næste skoleår. De mener, at de mange elever i klasserne vil give store problemer. Børne- og Skoleudvalget afviser kritikken. Foto: Arkivfoto.
Ny klassedannelse på Skovlunde Skole i strid modvind
Skole Børne- og Skoleudvalget har besluttet, at der skal være fem spor på Skovlunde Skole efter sommerferien. Det betyder op imod 28 elever i de nye 0. klasser. Det huer ikke forældrene.
Skrevet af Ulrich Wolf - 14. februar 2017, 09:00:50

Efter lange diskussioner har Børne- og Skoleudvalget i Ballerup Kommune besluttet, at der skal dannes i alt fem spor på Skovlunde Skole afdeling nord og syd.

Den beslutning betyder, at der kan ende med at være op imod 28 elever i de nye 0. klasser, som begynder efter sommerferien. Det er en beslutning, som bestemt ikke huer alle forældre, der ønsker seks spor og dermed klasser med kun 22-23 elever i hver.

Efter beslutningen er taget, har forældrene aktivt protesteret i en dertil indrettet facebook-gruppe, der er samlet mange underskrifter ind og debatten har raset på skolens intraside. Også skolebestyrelsen har været på banen med kritik af beslutningen.

Fire medlemmer af skolebestyrelsen har skrevet en officiel udtalelse om den nye klassefordeling og selvom den altså kun officielt repræsenterer fire medlemmer af skolebestyrelen, så betegner den meget godt den utilfredshed og de bekymringer, som både bestyrelse og forældre har.

Svært med inklusion

De udvalgte medlemmer af skolebestyrelsen mener blandt andet, at de høje klassekvotienter ikke er befordrende for et godt læringsmiljø. Når så mange børn skal høres og ses og der samtidig skal tage højde for inklusionsbørn i klasserne.

Samtidig frygter de, at den højere klassekvotient vil få nogle forældre til at vælge distriktsskolen og dermed folkeskolen fra og vælge en privatskole i stedet. Dels på grund af det dårligere læringsmiljø, men også fordi man, ifølge udtalelsen, med 28 i hver klasse ikke ville kunne opfylde matrikelønsket fra de relativt mange forældre, i alt 14 procent, med dertil hørende risiko for at de forældre vælger andre skoler. Ifølge udtalelsen vil kun syv procent blive placeret mod deres vilje på en anden matrikel, hvis man opretter seks spor.

Desuden påpeger medlemmerne af skolebestyrelsen, at kommunalbestyrelsen i sin styrelsesvedtægt angiver, at der tilstræbes 22 elever i hver klasse, hvor 28 ligger langt fra.

For lidt plads

Endelig skriver medlemmerne i deres udtalelse, at de fysiske rammer er tilstrækkelige i forhold til at have så mange børn i klasserne. Skolebestyrelsen har sammen med Center for Ejendomme, gennemgået klasselokalerne og har i følge udtalelsen, fundet ud af, at mange klasselokaler kun har en størrelse, der kan rumme op til 23 elever, hvis man skal leve op til de krav om luft og plads til eleverne.

Ifølge udtalelsen ved skolebestyrelsen godt, at der kan dispenseres for flere børn i klassen i relation til bygningsreglementet, men de mener ikke, at elever og lærere skal ’straffes’ for, at skolen er opført før de nuværende krav om luft og plads til elever, trådte i kraft.

Derfor mener medlemmerne af skolebestyrelen altså ikke, at et er et acceptabelt arbejdsmiljø med 28 elever i klassen.

På den baggrund anbefaler bestyrelsen altså, at der oprettes seks spor i alt på Skovlunde Skole, to på afdeling Nord og fire på afdeling syd.

Også en række forældre har oprettet siden skrivunder.net, hvor de i høj grad kritiserer beslutningen og stiller en række kritiske spørgsmål til politikerne om de nye klassedelinger. På nuværende tidspunkt har 228 forældre skrevet under på protesterne.

Der er tænkt over det

Og skal man tro formanden for Børne- og Skoleudvalget, Peter Als (A), så har den nye klassedannelse givet anledning til store overvejelser hos udvalgsmedlemmerne.

»Det handler først og fremmest om økonomi. Vi forstår godt de bekymringer, som forældre og bestyrelsesmedlemmerne har. Dem har vi også haft. Vi har tænkt meget over det her. Vi vil som udgangspunkt altid skabe en skole med de bedst mulige læringsmiljøer og derfor er det en meget relevant ovevejelse. Er det bedst i små eller store klasser? Jeg tror ikke, at der findes nogen endelig sandhed. Men vi har altså valgt, at etablere et spor mindre og dermed nogle større klasser. Det kan vi nemlig se nogle fordele i,« siger Peter Als.

Han mener, at der er langt større fleksibilitet i de store klasser, fordi skolen kan indrettes og bruges på mange forskellige måder.

Større fleksibilitet

»I det store klasser kan vi lettere dele eleverne op efter niveau og forskellige læringsmetoder.

Dermed kan vi skabe en undervisning, der favner bredere og får alle med uanset deres niveau. Jeg vil gerne understrege, at vi ikke har valgt denne løsning fordi det skal være billigt. Vi trækker ikke penge ud af skolevæsenet. Så selvom det handler om økonomi, så handler det ikke om at spare. Vi mener, at med mange små klasser suger man kraften ud af skolevæsnet, men vi giver fleksibilitet ved at oprette de store klasser,« siger Peter Als.

Han mener, ikke, at det bliver et problem at bruge lokalerne optimalt.

»Planen er at bruge hele skolen og ikke bare den klassiske klasseundervisning. Vi skal bruge hele skolen som læringsrum og dermed give en fleksibel undervisning, der netop kan favne bredt. Desuden er det ofte sådan, at klasserne bliver mindre i 1. klasse fordi flere elever holder op eller skal begynde forfra. Så på lidt længere sigt tror vi ikke, at det får den store betydning.

Og så vil jeg gerne påpege, at de sociale muligheder ofte er større i store klasser. Der er simpelthen flere muligheder for den enkelte elev til at finde kammerater,« siger Peter Als.

Han opfordrer derfor alle forældre til at ’holde hesten’ og se tiden an, inden de flygter fra skolen.

Giv det en chance

»Vi ser mange fordele ved det her, selvom der har været mange overvejelser. Vi vil kunne tilgodese både fagligt stærke og de knap så fagligt stærke og skabe en fleksibel undervisning.

Det er et dilemma, som vi mener løses bedst ved at lave de store klasser. Så jeg synes forældrene skal vente og se og give skolen en chance, for vi har faktisk tænkt over det her. Jeg er overbevist om, at også skoleledelsen vil gøre alt for, at der skabes nogle gode klasser og nogle gode rammer om fremtiden på Skovlunde skole nord og syd,« siger Peter Als, der mener, at det er ’ret usandsynligt’ at beslutningen bliver lavet om.

Print artikel Print artikel

2 tanker om "Ny klassedannelse på Skovlunde Skole i strid modvind"

  1. Forælder

    Lige en bemærkning… Dette billede er meget misvisende. Problematikken omhandler hele Skovlundeskole, ikke kun afd. Syd (tidligere Rosenlundskolen), men også afd. Nord (tidligere Lundebjergskolen).
    Det burde rettes til.

    Svar
  2. Brian Colberg

    Peter Als

    Hvis i føler i har tænkt over det, og det ikke er en spareøvelse men drejer sig om økonomi??? Samtidig mener du at ved store klasser opvejer fordele og ulemper hinanden???

    Hvis det reelt er sandt… at du tror på det. Så lad mig fortælle dig, at i ikke har tænkt over det, for fakta er overhovedet ikke på plads.

    Jeg mener der skal være en konsekvens for beslutningstagerne. Man kan ikke træffe beslutninger der har med så mange mennesker at gøre, uden at undersøge konsekvenserne. I bør ikke sidde med beslutningskompetence fremover !!!. Det må være mit mål…

    Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER
HÅNDVÆRKERGUIDEN
SENESTE BILLEDGALLERI