Fredag 28. April 2017
Annoncering | Lavselvannoncer.dk | Er avisen udeblevet? | Hvem er vi
Ballerups byvåben i sin nuværende udformning stammer fra 1935. Foto: Flemming Schiller.
Borgmester kæder Ballerup sammen
Tradition Ballerups borgmester Jesper Würtzen bærer med glæde borgmesterkæden - symbolet på magt og ansvar. »Men den viser også, at jeg gør mig umage,« forklarer han.
Skrevet af Dorthe Oxgren - 15. februar 2017, 14:35:20

Når borgmester Jesper Würtzen skal ud og indvie en ny daginstitution, besøge en borger, der fylder 100 eller et ægtepar, der kan fejre diamantbryllup, så er han altid iført jakkesæt og borgmesterkæde.

»Nogle borgmestre bruger den sjældent, men jeg bruger den tit. Det er en tradition i Ballerup. Dalsgaard brugte den tit, og det gør jeg også, når jeg skal repræsentere kommunen. Det er en del af den officielle uniform,« forklarer kommunens førstemand, der ofte skifter tøj i løbet af en arbejdsdag.

Når jobbet kræver han sidder bag skrivebordet, foregår det i et mere casual outfit, men når den officielle fest kalder, så ifører Jesper Würtzen sig sit særlige jakkesæt og borgmesterkæden, der ikke bare symboliserer magt og autoritet, men også fortæller en historie. Historien om Ballerups udvikling fra middelalderen til i dag, fra bondeby til moderne udviklingskommune.

Tysk tradition

Traditionen med borgmesterkæder stammer oprindeligt fra Tyskland i 1200-1300 tallet, hvor håndværkere og storkøbmand valgte byens råd i de tyske købsstæder. Borgmesterkæden blev her et symbol på værdighed for borgmesteren.

Mens borgmesterkæden i Tyskland har været en tradition i århundereder. Så er det først fra 1930’erne, at de første borgmesterkæder bliver taget i brug i Danmark. Der skal imidlertid gå nogle år, førend borgmesterkæden for alvor bliver udbredt, og det sker førsti 1970’erne.

Ballerup får sin borgmesterkæde i 1974 i forbindelse med indvielse af rådhuset. Det er, som skikken tilskriver, det lokale handelsliv, der skænker den til kommunen. I Ballerups tilfælde var det Landmandsbanken, der bekostede de 15.000 kroner, kæden kostede.

Det kunstneriske arbejde blev lagt i hænderne på den anerkendte sølvsmed John Rimer, der sad i sit kælderværksted hjemme i Måløv og formgav kommune-kæden, der er lavet af sølv og med selve byvåbnet i guld og emalje.

Kigger man nærmere på kæden, kan man se, at leddene er formet som togskinner. Og det er præcis, hvad de er.

»De symboliserer, at S-banen kom til Ballerup i 1949, og som for alvor sætter gang i udviklingen og gør Ballerup til den by, den er i dag. På 20 år voksede indbyggertallet således fra 5.000 til 52.000. S-banen gjorde det muligt for folk at flytte ud af tredje og fjerde baggård i København, bo på landet og arbejde i byen. Det var med til at gøre Danmark til et rigt land,« siger Jesper Würtzen, der med en vis stolthed konstaterer, at Ballerup i dag har ikke færre end fem S-togsstationer indenfor kommunegrænsen.

Fra Ballerup til Spanien

Mellem ’togskinnerne’ er der indsat afstøbninger af de segl, som først herredsfogeden og senere sogneforstanderen og sognerådet brugte til at forsegle datidens aftaler med.

Endelig indgår Ballerups byvåben i borgmesterkæden. Byvåbnet i sin nuværende form er fra 1935 og forestiller to muslingeskaller, såkaldte Ib skaller opkaldt efter Sankt Ib, det danske navn for apostlen Jacob.

»Man finder muslingeskallerne i Spanien. Det er dem, pilgrimme sætter på deres bagage, så man kan se, de er fattige og ikke værd at røve,« forklarer Jesper Würtzen om by-våbenets symbolik.

At de spanske muslingeskaller indgår i byvåbnet for danske Ballerup skyldes kommunens tilknytning til Sankt Jacob. De to middelalderkirker Måløv og Ballerup er helliget til Sankt Jacob, som er pilgrimmenes skytshelgen, og som ligger begravet i Santiago de Compostela i Nordspanien, der har været mål for pilgrimme siden middelalderen

Og selv om der er langt fra Nordspanien til det nordvestlige Storkøbenhavn, så er de to regioner forbundet via det europæiske pilgrimsrute-netværk. I Ballerup findes således seks kilometer pilgrimsrute.

I byvåbnet indgår også tre bølger, der er symbol på en hellig kilde, som engang løb i bakkerne bag Måløv Kirke, og som pilgrimme kunne drikke af og vaske sig i.

Gøre sig umage

Historien ligger symbolsk såvel som bogstaveligt på skuldrene af borgmesteren, når han bærer byens kæde. Og det gør han med glæde.

»Det betyder noget at have den på. Det er ærefuldt og viser, jeg har gjort mig umage med at gøre noget ud af begivenheden. Derudover kan folk altid se, hvem der er borgmesteren,« siger Jesper Würtzen, der ofte får spørgsmål om borgmesterkæden. Og den deler han gerne deler ud af. Flertallet synes, det er sjovt, og nogle bliver sågar skuffede, hvis borgmesteren dukker op uden.

»Jeg bruger kæden ceremonielt, når det skal være festligt og officielt. Ikke til besøg på for eksempel en arbejdsplads som led i at møde folk,« siger borgmesteren, der har oplevet at skuffe børnene under et besøg i en daginstitution, fordi han ikke havde borgmesterkæden på.

Det blev der rådet bod på, da borgmesteren dagen efter vendte tilbage, denne gang, i fuldt ornat.

Pudsning og pasning

Jesper Würtzen har en særlig jakke han bruger sammen med borgmesterkæden. Det skyldes, at der i kæden er indsat små nåle på, for at den bliver hængende det rigtige sted på borgmesteren. Men nålene efterlader mærker i stoffet, hvorfor omklædning er en del af ritualet omkring brugen af borgmesterkæden.

Endelig skal kæden pudses med jævne mellemrum, og det bliver den af lokale fagfolk, fortæller borgmesteren, der har fået syet et futeral til kæden af en elev fra Ballerup Herlev Produktionsskole. Den smukt snedkererede bøgetræskasse, der oprindeligt fulgte med, passer nemlig ikke ind i det pengeskab, hvor borgmesterkæden ligger, når den ikke er i brug.

Print artikel Print artikel

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER
HÅNDVÆRKERGUIDEN
SENESTE BILLEDGALLERI