Torsdag 20. Juli 2017
Annoncering | Lavselvannoncer.dk | Er avisen udeblevet? | Hvem er vi
’Fifty Shades – i mørket’ – en kedelig fantasi
Anmeldelse Der er ikke noget nyt under solen i forsættelsen til Fifty Shades of Grey. Klicheerne står stadig i kø, og erotikken lader vente på sig.
Skrevet af Ida Windfeld-Hansen - 16. februar 2017, 15:59:50

Den længeventede toer i Fifty Shades of Grey-triologien baseret på forfatteren E.L James bøger, ’Fifty Shades – i mørket’, har ramt landets biografer.

I fortsættelsen indleder Anastasia Steele og Mr. Grey igen et forhold, men nu under andre forudsætninger. Anastasia Steele ønsker ikke et forhold baseret på submissive regler – hun ønsker et ægte, kærlighedsforhold. Hvorvidt Christian Grey er parat til at give hende det, hun ønsker, ligger uvist hen, ligesom spørgsmålet om hans barndom er en hindring for at kunne elske hende, forbliver ubesvaret.

Anastasia Steele har fået mere karakter siden den første film, og det klæder hende – hun er ikke længere så forsigtig og underdanig, men står i højere grad fast på sine egne beslutninger og lader ikke Christian Grey tage kontrollen – udenfor soveværelset.

Klicheerne står i kø

Skuespillet er trods alt forbedret i ’Fifty Shades – i mørket’, og vi ser ikke længere tå-krummende forsøg på skuespil, som i etteren, hvor vi alle nok husker, hvordan Anastasia kikset falder foran Mr. Grey i åbningsscenen.

Replikkerne i filmen er fortsat stadig lige klichéfyldte – som i den første film – det virker utroværdigt, og det er svært at holde et grin tilbage. Og det gør ikke noget godt for hverken skuespillernes præstation eller for handlingen, der også bygger på en kliche; en ung, uerfaren kvinde og en milliardær, som overdynger hende med dyre gaver og vanvittige oplevelser. Det virker for urealistisk og picture perfect – men det kan vel sætte drømmene i gang hos det yngre publikum.

Langtrukken fantasi

Om det er en erotisk film kan diskuteres. Teenagefilm som ’American Pie’ viser mere bar hud og mere sex end ’Fifty Shades – i mørket’. Bonertheden synes at regere filmen, det bliver aldrig rigtig erotisk. Filmen er langtrukken, og selvom der bliver gjort et forsøg på at grave et spadestik dybere i Christians Grey dystre barndom, bliver det stadig meget overfladisk. Vi får kun antydningen af, hvorfor Christian Grey er, så komplicereret. En antydning af noget mørkt og traumatisk er overgået ham bliver nærmest komisk, da han med ført hånd og en rød læbestift lader Anastasia markere det område på hans torso, som hun ikke må berøre ham.

Filmen skøjter hen over virkning og årsag. I de erotiske scener får vi kun løftet en flig af sløret og så skifter scenen. Ikke nok til for alvor at sætte gang i fantasien. Men hvad kan man også forvente sig af en film i kategorien husmorerotik.

Det skildrede overklassemiljø er flot og fejlfrit, og så kan man jo altid drømme om Christians Grey flotte overkrop og mange penge. Filmen er dog en perfekt anledning til en sjov aften ude med veninderne, og filmen kan i øjeblikket ses i Baltoppen Bio.

Print artikel Print artikel

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER
HÅNDVÆRKERGUIDEN
SENESTE BILLEDGALLERI