Ballerup-sejr i intenst lokalopgør
fodbold: Ballerup BK var på besøg hos Måløv lørdag eftermiddag, hvor de to hold skulle mødes for første gang nogensinde.
 
Det var i kampens første kvarter tydeligt at Måløv har været i gang i længere tid end Ballerup, og at de til dagligt spiller to rækker højere. Ikke desto mindre tippede overtaget lidt over i midten af første halvleg, hvorfor det var en spand koldt vandt i hovedet, da Vladimir Radivojsa fandt Rasmus Zinck inde i det lille felt, hvorfra han sendte bolden i mål til en 1-0 føring til hjemmeholdet.
 
Måløv var fortsat mest på bolden, og Ballerup gik og ventede på at de skulle få deres chancer.
 
De kom også, og da Dennis Nymann pludselig fik listet sig ind i feltet, så kastede han sig frygtløst ind i en aflevering fra Jakup Myjak og headede udligningen i mål.
 
Den sidste halve time var kampbilledet meget det samme. Måløv forsøgte og forsøgte, og Ballerup clearede den ene bold efter den anden.
 
Lige indtil Mads Simoni erobrede bolden midt på banen og sendte Mikkel Andersen afsted mod Mathias Jensen i Måløv-målet. Her svigtede topscoreren ikke, og han placerede sikkert bolden i målet til en 2-1 føring. Den holdt kampen ud, og Ballerup BK hentede dermed en sejr i den første kamp i 2017.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *