Mere lys, tak
Debat: På strækningen fra Harrestrupvej til Marbækvej forbi golfbanen, er der solcellelamper placeret i asfalten. I øjeblikket er der ikke en eneste af disse som lyser, og derfor er der fuldstændigt mørkt på stien

Da mange solcellelampe lades op af solen, som ikke har vist sig på himlen i flere uger, må der findes en anden løsning. Hunde luftes, børn cykler til og fra sport, og jeg selv cykler flere gange om ugen ad denne sti.

For år tilbage ville kommunen ikke have elektrisk lys på stien, med argumentet om at det var et naturområde. i dag er der fyldt med skæve flagstænger, metalbure osv., så det argument holder vist ikke mere. Mangler der penge, kan man vel gøre puljen til kunst mindre og puljen til trafiksikkerheden større. Så slipper vi også for mere kunst, som skæmmer naturen, og bevarer det natur som stadig er tilbage.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *