Jobcenter vil have de svage ledige i arbejde
jobcenter_3.jpg
En ny og målrettet indsats mod ledige, der har været uden for arbejdsmarkdet længe, skal nu i gang. Jobcenter Ballerup kan se, at antallet af jobparate ledige er faldet drastisk, fordi der er kommet mere gang i hjulene igen og derfor kan man nu rette indsatsen mod andre grupper. Foto: Arkivfoto.
Ledighed Jobcenter Ballerup vil sætte gang i en ny indsats for at få nye grupper ind på arbejdsmarkedet. Meningen er, at opsvinget skal ramme flere.

Der er kommet færre ledige i Ballerup. Faktisk er ledigheden omkring 4 procent, hvilket er det laveste antal længe. Årsagen er både, at der er kommet gang i samfundet og i opsvinget, men også at Jobcenter Ballerup har grebet tingene an på en ny måde. Et øget samarbejde med erhvervslivet og i det hele taget en mere dynamisk indsats, har haft en effekt.

Det betyder, at de ledige som nu er i systemet ofte har været i systemet længe og har andre problemer end ’blot’ ledighed. Derfor vil Jobcenter Ballerup nu sætte ind for at få flere ikke-jobparate ledige ind på arbejdsmarkedet.

»Vi har en række nye indsatser hvor vi især fokuserer på ikke-jobparate. Vi har heldigvis ikke mange ledige i kategorien jobparate med tilknytning til arbejdsmarkedet, så nu skal vi have andre grupper ind. Det skal ske ved at skabe bedre kontakt, faste mødepersoner og sagsbehandlere, der følger den enkelte og som den ledige kan skabe en relation til. Det er vigtigt, at vi tager fat i de udfordringer, som denne gruppe har,« siger Ina S. Ringsdal, chef for Jobcenter Ballerup.

Der er sat i alt seks millioner kroner af til indsatsen og målet er, at man skal få de mere udsatte grupper i gang med enten job eller i uddannelse eller i hvert fald bringe dem tætter på arbejdsmarkedet.

Nyt livsindhold

»Vi regner med at få omkring 40 personer ud af systemet i år. Det lyder måske ikke af meget, men det er en langvarig proces at få folk ind på arbejdsmarkedet. Især når de har været ude længe og samtidig har andre problemer en blot ledighed. Men det har stor betydning for den enkelte, at kunne få et job eller i hvert fald et andet livsindhold,« siger Ina Ringsdal, som erkender at denne satsning især er kommet i stand, fordi der er kommet mere gang i arbejdsmarkedet.

»Vi lægger vægt på at borgerne er aktive og vi har en god balance, synes vi selv, mellem krav og hjælp. Vores mål er at få flere med og om et par år skal antallet af ledige gerne være endnu lavere i Ballerup. Derfor er denne indsats også rettet imod de unge, hvor vi kan se, at der er et behov for at gøre en ekstra indsats,« siger Ina Ringsdal.

1 kommentar om “Jobcenter vil have de svage ledige i arbejde”

  1. daniel siger:

    De svage i systemet er jo ofte dem der skal sparkes hårdt til,
    Gerne så hårdt som muligt, Jeg synes det er forkasteligt, Som udsatte skal behandles.

    Jeg skrev desuden et indlæg til Joachim b Olsen, Hvorfor han ikke selv pådrog sig et arbejde,
    Efter at have ansøgt om kontant hjælp. For det er de syge der bliver glemt på kontanthjælpen,
    Som det desværre ofte går udover, jeg har hørt adskillige historier, Med folk der er i det ene og de andet forløb.

    Jeg undre mig tit om de har et lykkehjul, Som de drejer i regeringen på , Tænker nå hjulet landet på fallit, Der vil de bare finde ud af, En måde at lave noget mere forringet tilværelse for de udsatte.

    Mit indlæg om kontanthjælpen kan ses her .

    https://www.facebook.com/notes/daniel-thillerup-flemming/regeringens-m%C3%A5de-at-h%C3%A5ndtere-kontanthj%C3%A6lp-loftet-er-en-skandale/256732778113391

    Jeg synes der skal være noget mere frihed, Til folk der ikke har det godt.
    Der er alt for mange mennesker der syge, Som slet ikke burde være på Kontanthjælp.

Skriv et svar til daniel Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *