Lørdag 25. Marts 2017
Annoncering | Lavselvannoncer.dk | Er avisen udeblevet? | Hvem er vi
Det nye toilet på stationerne skal åbnes med en SMS, så man undgår hærværk. De nye toiletter er tilgængelige på Skovlunde og Ballerup stationer. Foto: Privatfoto
Nu er der igen toiletter på stationen
På tønden De offentlige toiletter på Ballerup og Skovlunde stationer er nu igen åbne. Det vil sige, kun hvis man har en mobiltelefon med.
Skrevet af Ulrich Wolf - 22. februar 2017, 15:15:19

De gamle toiletter på Ballerup og Skovlunde s-togstationer er blevet renoveret og udskiftet med moderne betalingstoiletter. Det har længe været et ønske fra borgerne, og nu er de klar til brug.

Helle Tiedemann (A), der er formand for Teknik- og miljøudvalget i Ballerup Kommune, har været med til at sørge for de nye toiletter.

»Jeg er rigtig glad for, at vi igen tilbyder borgerne denne service. Der var problemer med hærværk på de gamle toiletter, og det tror jeg, vi har fundet en god løsning på med de  nye betalingstoiletter,« siger Helle Tiedemann.

Kun med telefon

Der er et toilet på hver station og det ligger i forbindelse med perronen. For at undgå hærværk er toiletterne låst og mobiltelefonen skal op af lommen for at få adgang til dem.

Man sender en SMS med en kode til 1412. Koden fremgår af et skilt på døren. Derefter går der få sekunder, og så modtager man en SMS med besked om, at døren til toilettet kan åbnes. Det koster fem kroner plus almindelig SMS takst at benytte toiletterne.

DSB er på vej med skilte, der viser vej til toiletterne på stationerne. På Ballerup station er toilettet placeret centralt på perronen bag ved 7-Eleven. På Skovlunde Station ligger det i den østlige ende af perronen.

Print artikel Print artikel

En tanke om "Nu er der igen toiletter på stationen"

  1. Poul E. Pedersen

    Kære Helle.

    Jeg ved at Du og Kommunen kun vil os, borgere, det godt.
    Men her tillader jeg mig at påpege at i har fejlet.

    Idet mange af os ikke går omkring med en telf. sømmet til øret, men ligesom ser hvor vi går og nyder Ballerup med omegn, når vi bevæger os omkring på gader og stræder. Og enten ingen telefon har eller at den er opbevaret derhjemme.

    At Du nægter borgere uden telefon at besøge de nye renoverede toiletter kan Du og Kommunen simpelthen ikke være bekendt.

    Jeg kan godt forstå at man vil skåne toiletterne for ødelæggelse med mere, ved at forlange betaling, men hvorfor så ikke opsætte en møntautomat der også kan tage Dankort. ???????

    Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER
HÅNDVÆRKERGUIDEN
SENESTE BILLEDGALLERI