Tirsdag 28. Marts 2017
Annoncering | Lavselvannoncer.dk | Er avisen udeblevet? | Hvem er vi
Kommende gamerfestival slår deltagerrekord
Spil Når Ballerup Super Arena i den kommende weekend slår dørene op for den store GGfestival er arenaen ikke som den plejer at være, når der er store arrangementer.
Skrevet af Ulrich Wolf - 23. februar 2017, 16:01:37

Hele den store arena vil nemlig være indsvøbt i mørke og kun UV- og laserlys vil lyse op og sprede stemningen af, at man er på vej ind i et rumskib.

Men det er meningen med det hele, for det skal minde om den verden, som de unge deltagere i festivalen kender. Den mørke stemning og det specielle lys er tæt på de verdener, som de unge drenge og piger fra hele landet kender fra deres skærme.
GG festivalen fejrer gamingen eller spilkulturen, streaming, YouTube og e-sport blandt unge.

Her kan man dyrke sin digitale hobby uden at der bliver løftet pegefingre eller sat regler op.

Men selvom der bliver lagt vægt på spil, så handler det også om det sociale. Det er nemlig en stor del af oplevelsen.

Mange venskaber

Der bliver ifølge arrangørerne dyrket mange relationer og knyttet mange venskaber i de tre dage, som festivalen varer. Festivalen er i det hele taget blevet en stor event og størrelsen af festivalen viser, hvor populær gaming er blevet.

Men der er ikke kun spil på plakaten. Der vil være rollespil fra Rollespilsfabrikken, man kan slå katten af tønden for at få nogle gode præmier og ikke mindst, så skal årets YouTuber og årets spil fejres på lørdagens GG Awards.

Det er fjerde gang, at der afholdes GG Festival og årets festival i Superarenaen bliver altså den hidtil største.

Dørene åbner i morgen fredag den 24. februar og lukker igen søndag den 26. februar.

Print artikel Print artikel

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER
HÅNDVÆRKERGUIDEN
SENESTE BILLEDGALLERI