Bedre tilgængelighed
Debat: Der er grund til og rose Ballerup kommune, der vil udarbejde en tilgængelighedsplan, og en tilgængelighedspolitik.

For en del år siden fik kommunen tildelt handicapprisen, det er derfor glædeligt men også naturligt, at der nu sættes fokus på tilgængeligheden. Kommunalbestyrelsen har bevilget 400.000 kroner årligt, som er fint til en opstart, men bør på sigt forhøjes væsentligt, hvis det skal være seriøst og kunne ses i omgivelserne.

Ud fra oplægget, gælder det i første omgang kun de udendørs faciliteter. Det syntes jeg er ærgerligt, idet der også er indendørs kommunale faciliteter, der kunne trænge til en opgradering, For eksempel klublokalerne i foreningscentret Tapeten. Jeg vil forsøge at få dette med på dagsordenen i følgegruppen, som i den forbindelse er blevet nedsat, og hvor jeg deltager som repræsentant for senior rådet, og handicap rådet også er repræsenteret.

Der er uddelt en spørgeskema til belysning af, hvor de værste problemer i kommunen findes.

Herefter bør der være en del materiale vi skal gennemgå, og jeg ser frem til et spændende arbejde i gruppen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *