Torsdag 27. April 2017
Annoncering | Lavselvannoncer.dk | Er avisen udeblevet? | Hvem er vi
Der bliver lavet om i Borgerservice på rådhuset fra april måned. Det digitale kommer i fokus, men der bliver også hjælp at hente fra nye borgerguides. Foto: Foto: Flemming Schiller.
Borgerservice ryster posen
Nytænkning Fra den 1. april bliver der tænkt nyt i den kommunale borgerservice. Det skal betyde mere digital fokus og mindre spildtid for både borger og personale.
Skrevet af Ulrich Wolf - 8. marts 2017, 09:48:39

Mange har allerede besøgt borgerservice på rådhuset, hvor man kommer ind, trækker et nummer og venter på sin tur. Uanset om man skal have lavet nyt pas, kørekort, snakke flytning eller mere komplicerede sager, så skal man vente. I travle periode kan det tage ret lang tid, mens det i andre perioder er personalet, der kan sidde og ’vente’ på kunder i butikken.

Men nu skal det være slut med at spilde tid og skattekroner. Derfor har Ballerup Kommune sat gang i en større omrokering i borgerservice, der skal sætte borgerens tid i centrum og gøre selvbetjening endnu lettere.

Nye borgerguides

»Fra den 1. april laver vi procedurerene om. For det første åbner vi mere op, så borgerservice området bliver en integreret del af indgangen til rådhuset så den første glasvæg man møder er ud til Atriet. Men der kommer også til at ske en del inde på området. Borgerne vil blive mødt af en borgerguide, der er specielt uddannet i at kende den kommunale administration og som ved, hvor man skal henvenede sig. På den måde kan vi guide folk de rigtige steder hen på kort tid. Desuden satser vi mere digitalt,« siger Mette Vaaben Mortensen direktør for Beskæftigelse og borgerservice i Ballerup Kommune.

Det er nemlig vigtigt, at de fleste borgere fremover vil kunne navigere digitalt. Man skal som hovedregel bestille tid inden man kommer på rådhuset. Dels sparer det tid og dels kan man se, hvornår der er størst pres på borgerservice og af den vej sørge for at have bemanding på de rigtig tidspunkter og ikke have så stor bemanding på tidspunkter, hvor borgerne stort set ikke benytter sig af borgerservice.

Digital fremtid

»Langt de fleste henvendelser drejer sig om pas eller kørekort og i rigtig mange tilfælde kan folk gøre det meste af arbejdet på nettet. Det er en ting, som man skal vænne sig til. Men mange af de opgaver, som man kommer på rådhuset for, vil man i fremtiden kunne løse digitalt. Til gengæld skal vi så også være klar til at hjælpe, når der er akutte tilfælde eller når det er påkrævet med en samtale med en medarbejder. Der skal vores borgerguider træde til og være gode til at gelejde folk hen til den relevante medarbejder. Eller også kan de hjælpe folk med at bruge de digitale løsninger, hvis de har svært ved det. Det er vigtigt at pointere, at det her handler om at give den bedst mulige service og at optimere alles tid. Der vil stadig være det samme antal medarbejdere, der skal bare bruges på de områder og tidspunkter, hvor der er brug for det,« siger Mette Vaaben Mortensen.

Mindst mulig tidsspilde

I den nye fysiske udformning af borgerservie vil man gøre meget ud af at placere selvbetjeningsskærmene mere synligt, så de er lette at finde og bruge og ikke står i hjørnet som ’en undskyldning for sig selv’.

»Det nye borgerservice skal være på borgernes præmisser og med mindst mulig tidsspilde for alle parter. Men det skal også være en del af en ny måde at tænke på. Derfor skal det digitale univers fremhæves. Men det er vigtigt, at understrege, at der altid skal være plads til at man kan snakke med en medarbejder, som borgeren fremover får ’udpeget’ at vores borgerguide og som er specialist på netop det specifikke område,« siger Mette Vaaben Mortensen.

Print artikel Print artikel

En tanke om "Borgerservice ryster posen"

  1. Daniel Thillerup

    Sjovt de kan prioritere det frem for en borgerrådgiver.
    Der må da være massere af penge i kassen ?.

    Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER
HÅNDVÆRKERGUIDEN
SENESTE BILLEDGALLERI