Torsdag 20. Juli 2017
Annoncering | Lavselvannoncer.dk | Er avisen udeblevet? | Hvem er vi
Ballerup vil gøre sig lækker allerede ved bygrænsen
Velkomst Nye skilte skal give besøgende en varm velkomst ved indgangen til Ballerup Kommune.
Skrevet af Ulrich Wolf - 9. marts 2017, 15:32:29

Det skal være en rar oplevelse at køre ind i Ballerup Kommune. Det mener kommunalbestyrelsen, der netop har afsat 400.000 koner til at sætte nye skilte op ved bygrænsen.

Skiltene er en del af den politiske aftale for 2017, hvor der står, at ’det er vigtigt, at man får et godt første indtryk, når man passerer kommunegrænsen til Ballerup Kommune’.

Derfor afsatte en enig kommunalbestyrelse 400.000 kroner til de nye skilte, så besøgende kan få en moderne velkomst på udvalgte strækninger.

Skiltene, der er formet som pyloner udformes som et metalskilt, der beklædes med folie. Denne løsning er billigere end et emaljeskilt og har den fordel, at der kan tilføjes midlertidige tekster som eksempelvis ’UNICEF-by 2017’ og den slags.

Skiltene bliver nogle let genkendelige slank pyloner i Ballerup-blå nuance med hvid skrift. Netop den blå nuance vakte begejstring i den borgerlige del af kommunalbestyrelsessalen. Samtidig integreres byvåbnet i den øverste del af pylonen. Bagsiden kan så suppleres med en gensynshilsen til borgere og besøgende, der passerer kommunegrænsen på vej ud af kommunen.

Kedelige kondylomer

Selvom alle var enige om at bevilge det relativt beskedne beløb til de nye skilte, så stemte Enhedslisten kun for, fordi det var ligeså ’kedeligt’ at stemme imod.

Mette Hedegaard (Ø) mente dog, at de planlagte ’kondylomer’ var rigtig kedelige og man ville være bedre tjent med nogle flotte standere med blomster, der understregede kommunens grønne profil.

De store pyloner stilles op ved Ring 4 nord, Klausdalsbrovej, Ballerup Byvej og Ballerup Boulevard mens en række mindre pyloner stilles op ved på mindre vejstrækninger på Måløv Byvej, Knardrupvej, Tværvej, Måløv Parkvej, Skovvej, Harrestrupvej, Ågerupvej og Ejbyvej.Alle steder erstatter de nye pyloner de eksisterende skilte

Print artikel Print artikel

En tanke om "Ballerup vil gøre sig lækker allerede ved bygrænsen"

  1. Martin Edens

    Nu er det nok bare mig, men kunne det ikke være en ide at vise et billede af hvad det er vi kan forvente at se ved kommunegrænsen ? Bare en tegnet version såfremt der ikke findes et billede endnu ?

    Det må være muligt.

    Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER
HÅNDVÆRKERGUIDEN
SENESTE BILLEDGALLERI