Tirsdag 28. Marts 2017
Annoncering | Lavselvannoncer.dk | Er avisen udeblevet? | Hvem er vi
Tak for samarbejdet
Debat Jeg har med stor beklagelse erfaret, at Martin Jonassen ikke genopstiller til Kommunalbestyrelsen ved det kommende valg.
Skrevet af Kåre Harder Olesen (V), Gruppeformand for Venstre i Kommunalbestyrelsen, 2. viceborgmester - 20. marts 2017, 13:48:51

Jeg har haft et rigtig godt samarbejde med Martin, som jeg anser for en dygtig og engageret politiker, og jeg vil komme til at savne ham i det politiske arbejde – også selv om vi ikke altid ser helt ens på tingene.

Det er jo for eksempel ikke nogen hemmelighed, at vi ser forskelligt på rollen som oppositionsparti.

Hvor Martin – for at bruge hans egne ord – har valgt at tage nej-hatten på, og med få undtagelser ikke har villet indgå i aftaler og dermed få indflydelse, så har jeg og Venstres gruppe valgt en anden vej – nemlig at være borgerlig-liberale stemmer, der arbejder.

Vi har på den måde fået gennemført rigtig meget liberal politik, og har dermed givet vores vælgere valuta for deres stemmer – og det er bestemt noget, som vi både står ved og er stolte af.

Når Martin udtaler, at han indimellem har svært ved at se forskellen på Venstre og Socialdemokratiet, så skyldes det måske, at det er lykkedes os at trække Socialdemokratiet i en borgerlig-liberal retning, og jeg havde da gerne set, at Konservative havde bidraget noget mere til dette, i stedet for at sidde med korslagte arme og sige nej.

Men det er Martins valg, og det respekterer jeg naturligvis, lige som jeg har stor respekt for hans integritet og hans evne til markere konservative mærkesager.

Vi er forskellige partier med forskellige holdninger, men vi har haft et godt samarbejde, og jeg vil som sagt komme til at savne ham – både som politiker og som menneske.
Tak for samarbejdet Martin – og held og lykke fremover.

Print artikel Print artikel

2 tanker om "Tak for samarbejdet"

  1. Martin Edens

    Kåre,
    er det ikke lidt malplaceret at du bruger denne takketale til Martin, til at promovere dig selv og Venstre ?

    Det er muligvis bare mig der har denne holdning, men det virker malplaceret.

    /Martin Edens

    Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER
HÅNDVÆRKERGUIDEN
SENESTE BILLEDGALLERI