Mandag 29. Maj 2017
Annoncering | Lavselvannoncer.dk | Er avisen udeblevet? | Hvem er vi
LSF fik uafgjort mod 1908
fodbold Det var forventet, at B1908 ville komme med fuld tryk på kedlerne i weekendens kamp mod LSF på Sydbank Arena.
Skrevet af Ulrich Wolf - 3. april 2017, 14:20:43

Det holdt stik de første 10. minutter. Der blev givet og taget uden at det blev en ond kamp – det var mere fighten der var i højsædet.

Man skulle helt frem til det 20. minut da der blev scoret. Det vil sige, at dommerne så ikke målet og derfor blev der selvfølgelig ikke scoret. Efter et hjørnespark opstod en klumpspilssituation og mellem ven og fjender blev bolden ekspederet over målstregen – sådan cirka en halv meter – men det så dommerne ikke og målet eksisterede ikke.

Uheldet fortsatte desværre. I det 26. minut opstod der en kamp midt på banen mellem Marc ”Altid-På-Pletten” Lind og en B1908 spiller. Han lavede frispark og gult kort, men som vi ser det sparkede Marc liggende lidt ud efter spilleren og til stor undren for alle fik han det røde kort.

I 2. halvleg begyndte B 1908 at presse på uden at blive rigtigt farlige. Man skulle frem til det 60. minut, hvor en B 1908 spiller blev spillet i dybden, men ud af busken kom en årvågen Puma i skikkelse af Lasse Gram i målet og reddede situationen – bagefter blev han fortjent – sammen med Søberg – kåret som kampens spillere.

Der blev foretaget nogle indskiftninger og rent faktisk var Benjamin Madsen næsten kommet igennem, men desværre så han ikke Emil Scott der stod helt fri på midten og så løb den chance ud i sandet.

Men LSF skal være glad for en vågen Puma i kassen og et solidt forsvar, der holdt nullet i en kamp der blev lidt ødelagt af en tidlig udvisning.

Print artikel Print artikel

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER
HÅNDVÆRKERGUIDEN
SENESTE BILLEDGALLERI