Udskoling i blinde
Debat Vi forældre er fra vores børns skolestart blevet opfordret til at engagere og involvere os i vores børns skolegang af lærere, ledelsen og senest SSP-konsulenten, da det er grundlaget for at skabe trivsel og et stærkt og sundt læringsmiljø i klassen.

6.c har børn fra alle samfundslag, med forskellige tro, og diagnoser. Af 22 børn der startede i 0c går ALLE 22 stadig i klassen. Børnene er sammen i Èt fællesskab, der er ingen mobning, men nogle forskellige, rummelige og kærlige børn. Som er motiveret og engageret. Lærerne og pædagogerne har alle år sagt: Det er simpelthen en fantastisk klasse!

Vi forældre har skabt et stærkt samarbejde, hvor alle er en del af fælleskabet. Vi har haft legegrupper de fire første skole år, samt minimum fire sociale arrangementer om året de sidste syv år. Vi står med en helt utrolig rummelig klasse med motiverede børn, med en succesfuld inklusion og et læringsmiljø i topform.

Uden inddragelse af forældrene på 6 årgang, til trods for skolebestyrelsens opfordring hertil, har ledelsen på Baltorpskolen valgt en gennemgribende udskolingslinje model. Vi forældre er blot blevet indkaldt til et infomøde, hvor det blandt andet fremgik, at børnene i blinde skal vælge linjeklasse for alle tre år, idet ledelsen nægter at oplyse hvilke linjeklasser der ligger henholdsvis på afd. Rugvænget og afd. Grantoften. Der var intet fokus på trivsel.

Børnene risikere i processen at flyttes fra deres klassekammerater, og splittes fra deres søskende. Vi undre os over at Baltorpskolen vælger en så vidtgående løsning, hvor vi forældre og vores børn får oplevelsen af at man vil flytte rundt på børnene som legoklodser, for at sikre klasser på begge matrikler.

Er det en måde at skabe samarbejde med forældrene og trivsel hos børnene?
Måløvhøj skole har valgt en langt mindre gennemgribende tilgang, til den politiske beslutning om udskolingslinjer, med basisklasser hvorfra eleverne afprøver de forskellige linjer af i 7.klasse. Heraf oplyst, vælger eleverne linje for de sidste 2 år.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *