Tirsdag 25. Juli 2017
Annoncering | Lavselvannoncer.dk | Er avisen udeblevet? | Hvem er vi
Mange pædagoger står alene med børnene
Debat Pædagoger er ofte alene med en stor gruppe børn i dagtilbud. Det er ganske enkelt ikke i orden.
Skrevet af Cindie Christoffersen, Fællestillidsrepræsentant, BUPL, Ballerup - 10. april 2017, 14:09:20

I en ny BUPL undersøgelse om pædagogers alenetid på 0-5 års området står det klart, at otte ud af 10 pædagoger på en tilfældig dag står alene med en gruppe børn. Det er dybt bekymrende, at vores pædagoger i kommunen skal arbejde under så dårlige vilkår. Det går ud over vores børn, som i den grad bliver udsat for et svigt, ligesom det betyder, at pædagogerne ikke har nogen mulighed for at være nærværende og tilstede hos børnene.

Det helt centrale i pædagogikken er relationen mellem barnet og den voksne, men det bliver umuligt, når pædagogerne er alene med op til 20-25 børn. Det er på ingen måde i orden, at vores pædagoger og børn udsættes for det. Jeg ser gerne, at man fra politisk side lavede en forbyggende indsats ved at ansætte flere pædagoger, så vores pædagoger hver dag kan udfolde deres faglighed, og vores børn blive mødt af pædagoger, der har tid til at være nærværende, og tid til at høre og se barnet. Når man fra politisk side ved, hvor vigtigt det er at investere tidligt i vores børn, kan jeg være noget bekymret over, at vi som kommune ikke tænker i forebyggelse og ansætter flere pædagoger.

Pædagoger arbejder i dag under så stort pres, at de ofte står i uforsvarlige situationer. For eksempel skriver en pædagog.

”Jeg sad med tre grædende børn på skødet samtidig med at en dreng faldt ned fra en stol. Jeg blev nødt til at lade de små sidde alene, men jeg trøstede drengen. Heldigvis kom ingen alvorligt til skade”.

Vores børn i Ballerup skal hver dag mødes af pædagoger, som er nærværende og som kan være til stede. Gode arbejdsforhold skaber glæde og trivsel hos medarbejderne. Vi skal forebygge ved at give vores børn flere pædagoger.

Print artikel Print artikel

En tanke om "Mange pædagoger står alene med børnene"

  1. Keld

    Lige et par spørgsmål til sit indlæg.
    Kan du henvise til undersøgelsen? Og er det en undersøgelse der er lavet i vores kommune eller dækker den hele landet? Jeg tænker på at der kan være store regionale forskelle.

    Det er i øvrigt ikke et billede jeg kan genkende fra den institution mine børn er i, men der kan selvfølgelig sagtens være forskel inden for kommunen også.

    Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER
HÅNDVÆRKERGUIDEN
SENESTE BILLEDGALLERI