Tri-event bliver til duatlon
Ændring De sidste fire år har der med succes været afholdt TRI-event i Ballerup Idrætsby, men i år bliver TRI-event afholdt som en Duatlon – og så afvikles arrangement den 10. juni. Det er der flere grunde til.

Ændringerne for arrangementets afholdelse i år skyldes to ting. For det første kan svømningen, som indgår i en triatlon, ikke gennemføres i år, eftersom East Kilbride Badet er lukket på grund af et større renoveringsarbejde. For det andet falder den 5. juni (Grundlovsdag) i pinsen og derfor har arrangørerne bag valgt at rykke arrangementet til den 10. juni.

»Det har ellers været vigtigt for afholdelsen, at datoen den 5. juni har været gennemgående hvert år som et slags ankermærke for arrangement, men i år ligger Grundlovsdag midt i pinsen, hvor de fleste gerne vil hygge med familien hjemme eller i sommerhuset – og det vil vi ikke konkurrere med,« siger Dorthe G. Rigét, medarrangør fra Svømmeklubben TRITON.

Duatlonen (run-bike-run) kan gennemføres som en stafet som et to- eller tremandshold, hvor hver deltager gennemfører en af distancerne i løbet, eller man kan stille op som individualist på en kort eller lang distance.

»Vi har valgt at gennemføre arrangement selvom om svømmehallen er lukket grundet renovering – og vi tror at mange vil være glade for at det bliver en duatlon i år, da svømme-delen for de fleste triatleter er den største udfordring,« siger Ulrich Engmark, medarrangør fra Ballerup Atletik Klub

Afviklingen af arrangementet foregår i Ballerup Idrætsby med startområde på p-pladsen ved siden af Super Arenaen.

Løbsruten foregår rundt om Magleparken, Ballerup Boulevard og retur via stisystem til skifteom-rådet. Cyklingen afvikles på trafiksikre ruter i området.

Alle kan deltage og konkurrere med andre, sig selv eller blot nyde turen i eget tempo – sammen med familien, venner eller gode kollegaer.

Afholdelsen af Ballerup Duatlon sker i samarbejde med Team Ballerup, Svømmeklubben TRITON, Ballerup Atletik Klub og cykelklubben DCR.

Yderligere information om Ballerup Duatlon kan hentes på http://triatlonballerup.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *