Tirsdag 23. Maj 2017
Annoncering | Lavselvannoncer.dk | Er avisen udeblevet? | Hvem er vi
K vil have skoleforsøg
Debat Landets kommuner kan nu ansøge om, at deres lokale folkeskoler bliver en af de 50 forsøgsskoler, som regeringen i et rammeforsøg vil give mere fleksible muligheder for at tilrettelægge skoledagen. Det Konservative Folkeparti i Ballerup støtter op om initiativet og tager nu sagen op lokalt for at få Ballerup Kommune med i forsøget.
Skrevet af Karsten Kriegel (C), Næstformand, Konservative i Ballerup - 18. april 2017, 10:25:09

Siden folkeskolereformen blev vedtaget, har vi konservative gang på gang ønsket mere fleksibilitet i folkeskolen i Ballerup. Skoledagene er nogle steder for lange og mere faglighed skal prioriteres højere, og derfor glæder vi os til at se, hvilke muligheder dette forsøg kunne give vores skoler i Ballerup Kommune.

De nye forsøg skal foreløbigt løbe i to år, men hvis interessen er til stede, og hvis resultaterne følger med, har man allerede fra konservativ side på Christiansborg erklæret sig åben over for at udvide ordningen yderligere.

Dette er et godt og nødvendigt skridt på vejen mod en bedre og mere målrettet hverdag i landets folkeskoler. Det er vist ikke nogen hemmelighed, at den nye understøttende undervisning, som har høstet kritik for ikke at være faglig nok, aldrig har været designet helt efter konservatives hoved. Derfor er vi selvfølgelig særligt interesserede i, om vi lokalt eksempelvis kan konvertere USU-timerne til bedre indhold – det kunne være to-lærer ordning, talentforløb, turboforløb for fagligt svage elever eller andre pædagogiske tiltag, der kan styrke fagligheden. Vi har i Ballerup gode erfaringer med turboforløb.

Pointen er at give mere frihed til skolerne til selv at indrette skoledagene mest hensigtsmæssigt, og derudover handler det om at få mere faglighed i folkeskolen.

Print artikel Print artikel

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER
HÅNDVÆRKERGUIDEN
SENESTE BILLEDGALLERI