Guld og sølv til BMS Herlev
basketball: I den netop overståede Scania Cup, som betragtes som det uofficielle nordiske mesterskab, fik BMS Herlevs ungdomshold ikke færre end tre guld og en sølv, hvilket er klubbens bedste resultat nogensinde.

Tre BMS pigespillere blev kåret til Scania Queens og syv spillere kom på All Star-holdet.

BMS Herlev deltog med otte hold – og hele fire af dem kom hjem med medaljer Pigeholdene står for medaljerne i guld, således vandt U13, U14 og U16 pigeholdene guld, mens U14 drenge fik sølv.

De øvrige hold opnåede også pæne placeringer: U12 drenge blev nummer seks, U15 herrer endte på en 15. plads, U17 herrer kom på fjerdepladsen og U19 herrer fik en sjetteplads.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *