Drengene vandt det hele i Holland
fodbolddrenge.jpg
BSF’s U11 drenge, som endte med at vinde alle deres kampe og dermed turneringen i Holland. Foto: privatfoto
fodbold BSF’s U11 - 1 hold tog i påsken til Holland for at deltage i turneringen Den Bosch cup 2017. Det endte med, at drengene ganske enkelt vandt turneringen.

Det var nogle meget spændte drenge, som i påsken skulle afsted på deres første udlandstur.
U11 stillede med 3 hold i turneringen – som alle klarede sig godt.

Det blev til en fjerdeplads for hold 2 – samt en sjetteplads for hold 3.

Fælleskabet og sammenholdet på årgangen var i højsædet og der var mange succesoplevelser på tværs af holdene.

U11 -1 spillede otte kampe på to dage – 240 minutter. Her vandt de 7 af dem og det blev til en enkelt uafgjort kamp.

De gik igennem turneringen med en imponerende målscore på 45-3.

Som turneringen skred frem – var der ingen tvivl om at BSF havde det største overskud.
En turnering som rundede af med en finalesejr på hele 6-0.

Med dette afsæt er drengene klar til at starte turneringen – hvor de er i rækken med Sjællands bedste hold.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *