BSF rykker frem i tabellen
bsf-spiller.jpg
Kampens spiller: Mads Randrup. Foto: BSF
fodbold: På en super fin bane i Herlev, hvor der blæste en kraftig vind på langs af banen, blev det til en fortjent 1-0 sejr til BSF i lokal opgøret mod Liria FK.

Liria FK startede kampen med den kraftige vind i ryggen og havde naturligt et lille overtag i boldbesiddelse uden de på noget tidspunkt var rigtigt farlige, selvom meget af spillet foregik på BSFs halvdel og første halvlegs største chance tilfaldt da også BSF, da Rasmus Brøns fik muligheden efter hjørnespark og klumpspil i halvlegens sidste minut, men ind ville bolden ikke.
Fem minutter inde i anden halvleg fik Rasmus Brøns tildelt et straffe til BSF, som Emil Tidemand sikkert satte ind bag den gamle BSF-keeper Kasper Sørensen.

Liria FK fik efterhånden lagt et voldsomt pres på BSF og havde blandt andet et forsøg på overliggeren, men selvom den glimrende dommer lidt uforklarligt havde lagt seks minutter ekstra tid til, så holdt BSF stand og var faktisk tættere på scoring end Liria BK, da Rasmus Larsen langt inde i overtiden forsøgte sig langt udefra mod et tomt Liria FK mål (deres målmand spillede på dette tidspunkt forreste angriber), men desværre var det stolpe ud.

Det var ikke alt som var lige kønt at se på, men de mange tilskuere så et BSF-hold som viste høj moral, fight og vilje. Resultatet betyder, at BSF hopper op på andenpladsen i Sjællandsserien, som i sidste ende giver adgang til oprykningsspil til Danmarksserien.

På lørdag klokken 12 spiller BSF mod nummer fire fra Farum. Det foregår i Ballerup Idrætspark (Gryden).

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *