Larm og beboerdemokrati
Debat Det er dyrt at genhuse beboerne i forbindelse med renoveringen af Ellebo. Det har man måtte sande her i Ellebo. Men så kan man jo lave så meget larm, at beboeren selv flytter.

I flere dage har der kørt en vibratortromle, der laver en helvedes larm. Det kunne man godt affinde sig med, hvis det kun var på steder, hvor der skulle lægges fliser eller asfalteres. Men når man lægger stabilgrus ud og banker det sammen på steder, hvor der skal gro græs, så er det hul i hovedet. Græs gror ikke bedre på et underlag af stabilt grus – tværtimod. At flytte muldjorden frem og tilbage har kun entreprenøren glæde af.

Man har fjernet muldjorden mellem de fire boligblokke, bortset fra den forurenede jord i kælkebakken og jorden til de små haver. Det er kørt om bag blok 3 og hvis vi skal have nogen grønne plæner i Ellebo, så skal det køres tilbage igen. Det er ikke særlig gennemtænkt.

I beboerdemokratiets hellige navn, så lovede man os, at vi skulle have medbestemmelse om hvordan de grønne områder skulle indsrettes. Men vi er ikke blevet hørt.

1 kommentar om “Larm og beboerdemokrati”

  1. v .Jensen siger:

    Beboerdemokrati er en stærk kraft.

    Derfor blev beboerne ikke fuldt oplyst omkring projektet omfang på afstemningstidspunktet .
    Der var for meget at tabe ,hvis det ikke blev stemt igennem .

    Beboerne har ikke på noget tidspunkt i projektfasen haft indflydelse på noget som helst .

    At beboerne skulle have mulighed for at blive hørt omkring de grønne områder ,som de en dag
    selv skal benytte vil være for meget forlangt .

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *