Skrald bliver til gas og gødning
vestforbrænding_5.jpg
Ulækkert og ildelugtende er det, når madaffald skal gøres klar til at kunne indgå i produktionen af biogas. Her er det hos HCS i Glostrup, hvor en del af Ballerups køkkenaffald bliver lavet til pulp, der senere sendes til Hashøj Biogasanlæg på Sydsjælland. Foto: Flemming Schiller
madrester Når 7.200 villaejere i Ballerup står og sorterer deres madaffald, så er de samtidig et led i produktionen af ren energi. Det sorterede affald indgår i biogasanlæggene, giver en god bundlinje i CO2-regnskabet og er med til at reducere landmandens brug af kunstgødning.

Siden 1. april har alle villa-ejere i Ballerup Kommune skulle sortere alt deres affald, også køkkenaffaldet. Og det har givet anledning til debat over hækkene og her i spalterne. Mange glæder sig over, at kommunen endelig er kommet med på vognen, når det gælder en mere ambitiøs affaldshåndtering, andre skumler over de store, grimme plastikcontainere, de skal have stående i haven, besværet med at sortere køkkenaffaldet og holde styr på de mange afhentningsdage. Og så er der bekymringen for, om det er nu er også holder stik, at det sorterede køkkenaffald bliver genanvendt. Årtier gamle historier fra blandt andet Helsingør trækker stadig slimede spor efter sig.

Galleri: Billeder fra Vestforbrænding 

På Vestforbrænding, der er første stop på vejen for alt affald fra Ballerup, er det ikke nyt. Sådan er det hver gang, en kommune ruller et nyt affaldstiltag ud.

»Det tager noget tid, indtil folk har vænnet sig til den nye ordning. Generelt er der stor opbakning til ordningen, og der har været fuldt hus til de fem borgermøder, vi har holdt i Ballerup Kommune. Flertallet er positive, og så er der selvfølgelig også nogle, der er skeptiske,« siger projektleder Daniel Lynge Hansen fra Vestforbrænding, hvor kundecentret i disse dage får flere opkald fra Ballerup-borgere på grund af den nye ordning.

Tonsvis af affald

Imens telefonerne gløder i kundecentret, kører skraldemændene Jack Østergaard og Jonas Warburg rundt på deres ruter i Ballerup og henter affald.

Jack Østergaard og Jonas Warburg kører skrald væk i Ballerup. Denne dags høst var på 2,6 tons sorteret madaffald. Foto: Flemming Schiller

 

»Det er ikke alle, der har lige nemt ved det. Især de ældre, de har måske ikke fået åbnet den røde kasse og læst informationen, der ligger der, og de går måske heller ikke på nettet. Det handler jo meget om kommunikation, og vi snakker rigtig meget med folk, på vores tur rundt,« siger Jack Østergaard, inden han og makkeren skal have afleveret dagens affaldsbjerg inde i den store hal – i alt 2,6 tons sorteret køkkenaffald.

Skraldebilen sætter kurs mod det første store dyb, hvor kammeret med restaffald løftes op og tømmes, dernæst kører kolossen over i den modsatte ende af hallen, hvor det sorterede køkkenaffald hældes direkte ned i en kæmpe-container. Containeren kan rumme 35 tons affald, svarende til hvad der være i 12 skraldebiler. Vestforbrænding råder over to af slagsen, der dagligt køres til henholdsvis Gemidan i Sønderjylland og HCS i Glostrup, hvor madaffaldet, skal renses for plastik og metal og andre urenheder som et led i forbehandlingen, inden det køres videre til biogasanlæggene Hashøj på Sydsjælland eller Komtek i det sydvestlige Jylland. 40 procent af affaldet bliver på Sjælland, mens de øvrige 60 procent køres til Jylland.

Det sorterede køkkenaffald bliver kørt til Vestforbrænding, hvor det samles i disse to mega-containere med plads til 35 tons, derefter transporteres det til videre behandling i Glostrup og Sønderjylland, før det indgår i produktionen af biogas. Foto: Flemming Schiller

 

Selv om det kan virke Molboagtigt at køre affaldet det halve land rundt, så giver det mening, hvis man kigger på udledningen af CO2. Ifølge Vestforbrænding sparer genanvendelsen af madaffaldet miljøet for 4.250 tons CO2 årligt. Til sammenligning koster det 175 tons CO2 at transportere sorteret køkkenaffald til Jylland. Tallene omfatter samtlige 13 kommuner, som Vestforbrænding indsamler madaffald fra.

Pædagogiske plastikposer

Uden for behandlingsanlægget på HCS blæser en frisk brise, men så snart porten til bioaffaldet går op, mødes man af en ram hørm fra et bjerg af køkkenaffald. De karakteristiske grønne bioposer blandet med nogle sorte affaldsposer og en enkelt plastpose fra Lidl skiller sig ud. Det er åbenbart ikke alle, der går lige meget op i affaldssorteringen. Men det kan systemet godt klarer, forklarer Jens Kerrn, der er projektchef i HCS. Lidl-posen bliver sorteret fra, ligesom den dåse eller metal dims, der af vanvare havner i det sorterede køkkenaffald.

Men er det så ligegyldigt, hvor vidt borgerne bruger de bioposer, de får udleveret til køkkenaffaldet?

»Vores erfaring fortæller os, at folk bliver bedre til at sortere deres køkkenaffald, når de bruger særlige poser. De bliver ganske enkelt mere bevidste om det. At man bruger en biopose er et valg, kommunen tager. Miljømæssigt ville det være bedre at bruge papirsposer, men de bliver våde, og der går nemt hul på dem,« forklarer projektchefen og understreger, at det ikke er et carte blanche til at bruge almindelige plastikposer til sit køkkenaffald, for i sidste ende kan plastikposerne havne som mikro-plast i naturen.

Foto: Flemming Schiller

 

Efter sorteringen af uønskede dele, der foregår maskinelt, findeles og presses affaldet til pulp – en næringsrig suppe – der transporteres videres til Hashøj, hvor det sammen med gylle indgår i produktionen af biogas. Et tons pulp af sorteret madaffald kan således blive til 110-120 kubikmeter gas, der ryger tilbage til forbrugerne.

Det samme gør restproduktet fra gasproduktionen. Den flydende gødning af fosfor, nitrat og kvælstof, som er tilbage, er letoptagelig næring for planterne. Det betyder, at landmændene nemt kan dosere det og reducere eller helt undlade brugen af kunstgødning til de afgrøder, som i sidste ende havner hjemme på spisebordet.

3 kommentarer om “Skrald bliver til gas og gødning”

  1. Claus høgh siger:

    Hvad med det der bliver kørt til sverig med en gendandvenneles prosent på 35-40% det glemmer i at fortælle om er det så fordi at formanden for tekenik og natur helle tideman fortæller en anden procents sats og hun ikke vil se realiteterne i øjnene?

  2. v .Jensen siger:

    Dorthe Oxgren skriver at det KOSTER 175 tons CO2 at køre køkkenaffaldet til Jylland
    Jeg må minde om at det er miljøet der betaler for denne udledning .

    Udledningen af CO2 fra lastbils kørsel er kolosal ,specielt når man ved at mindst 75 % af alle lastbiler ikke overholder de gældende emissionskrav.

    Transporten til Sverige belaster også miljøet betragteligt ,men det er der ingen tal for .
    25 % af affaldet der bliver kørt til Sverige bliver brændt af ,
    Hvorfor køre det til Sverige for at brænde det af .

    Kunne man forestille sig at man fik etableret anlæg på Sjælland i stedet for at køre land og rige rundt .

    Dette er ikke gennemtænkt

  3. Poul E. Pedersen siger:

    Jeg høre Dorthe Oxgren sige at det kæmpearbejde mange af kommunens borgere nu beskæftiger sig med ang. affaldssortering, både bliver omdannet til fremstilling af ren energi samt skaber store besparelser.

    Hvilket vel vil influere på vor gas- og elregning.

    Så, Dorthe Oxgren hvornår kan vi forvente at se resultatet af vor kæmpeindsats på vore energiudgifter. ???

    Hvornår. ????????

Skriv et svar til v .Jensen Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *