Lørdag 22. Juli 2017
Annoncering | Lavselvannoncer.dk | Er avisen udeblevet? | Hvem er vi
BSF fortsætter sejrsstimen
fodbold Vejrguderne bestemte, at lørdagens kamp mellem BSF og Farum BK skulle afvikles under tag og på kunstgræs, da Gryden stod under vand, så kampen blev flyttet til Top Danmark Hallen.
Skrevet af Red - 1. maj 2017, 12:57:52

BSF startede som lyn og torden med højt og aggressivt pres over hele banen. Det gav pote allerede efter otte minutter, hvor Emil Tidemand kanonerede bolden i mål fra 25 meters afstand, da han var først over en Farum clearing efter BSF hjørne.

Der gik kun yderligere seks minutter så gjorde samme Emil Tidemand det til 2-0 efter et glimrende indlæg fra Andreas Frandsen. En stilling der holdt til pausen.

Allerede syv minutter inde i anden halvleg bragte Rasmus Larsen BSF på 3-0 efter forarbejde af Emil Tidemand. BSF var i fuld kontrol indtil Emil Tidemand i det 64. minut blev præsenteret for et gult kort og en 10 min. udvisning for film. Herefter havde Farum BK en periode, hvor BSF blev sat under voldsomt pres og Farum BK fik reduceret til 3-1.

Da BSF igen blev fuldtallige valgte man at sende Seyfettin Bulut på banen i stedet for udviste Emil Tidemand, men man havde glemt at fortælle dommeren, at det var en »ny spiller«, som man satte ind, så Seyfettin blev præsenteret for endnu et gult kort og BSF skulle igen spille i undertal de næste 10 minutter, hvorunder Farum BK fortsatte deres høje pres og igen fik scoret til 3-2.

Rasmus Larsen sørgede med sit andet mål for at BSF red stormen af og vandt en fortjent 4-2 sejr over et godt kæmpende Farum BK hold.

BSF er dermed stadig ubesejret i foråret og i de seneste otte kampe og indtager pt. andenpladsen i Sjællandsserien kun fire point efter Skjold Birkerød. Næste kamp er ude mod Lejre på lørdag klokken 14.

Print artikel Print artikel

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER
HÅNDVÆRKERGUIDEN
SENESTE BILLEDGALLERI