Lørdag 22. Juli 2017
Annoncering | Lavselvannoncer.dk | Er avisen udeblevet? | Hvem er vi
Motionscykelløbet Giro Della Donna er kun for kvinder og har både start og mål i Ballerup. Foto: Diabetesforeningen
Kvinder hjuler for diabetessagen
cykling Der er lagt op til en smuk og svedig dag i sadlerne, når motionscykelløbet for kvinder ’Giro Della Donna’ kommer til Ballerup til sommer.
Skrevet af Mia Thomsen - 1. maj 2017, 12:36:55

Hvis alt går som arrangørerne drømmer om, vil Ballerup lørdag den 17. juni vrimle med spandexklædte, cykelhjelmbærende, motionsglade damer på to hjul. Et helt nyt motionscykelløb for kvinder har nemlig set dagens lys; Giro Della Donna.

Løbet har dels til formål at give cyklende kvinder mulighed for at deltage i et rendyrket kvindeløb på naturskønne ruter i Ballerup og omegn, dels at samle en masse penge ind til Diabetesforeningen.

»Vi ser frem til en spændende lørdag, hvor pigernes egen ”rugbrødsmotor” bestemmer farten. Der er plads til alle slags ryttere – både de der vil cykle hurtigt og konkurrere mod hinanden, og så de der vil følges ad i et mere roligt tempo. Vigtigst er, at alle nyder turen på deres egen måde og får en god dag, siger initiativtager til løbet, Mogens Gamst, der igennem 17-år har stået for motionsløbet Århus-København.

Giro Della Donna har to ruter – begge med start og mål på Borupvang i Ballerup (lige ved Føtex). Der er en rute på 49 kilometer og én på 85.

Støtter via startgebyr

Folkene bag Giro Della Donna har etablereret et samarbejde med Diabetesforeningen, så alle ryttere yder et beløb til kampen mod diabetes via deres startgebyr. Vælger man den lange rute, går der 50 kroner til Diabetesforeningens arbejde, mens ryttere, der cykler den korte rute, donerer 25 kroner.

I Diabetesforeningen er man rigtig glad for samarbejdet, da der er en direkte sammenhæng mellem kost, motion og type 2-diabetes.

»200.000 danskere har type 2-diabetes uden at vide det, og 750.000 har forstadier til sygdommen. Det er afgørende med mere opmærksomhed om diabetes, så flere kan blive bevidst om deres diabetesrisiko og komme i behandling. Derfor er vi rigtig glade for, at rytterne i Giro Delle Donna støtter Diabetesforeningens kamp mod diabetes,« siger Søren Biune, chef for marketing og fundraising i Diabetesforeningen.

Man kan læse meget mere om løbet på: www.girodelladonna.dk.

Print artikel Print artikel

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER
HÅNDVÆRKERGUIDEN
SENESTE BILLEDGALLERI