Torsdag 22. Juni 2017
Annoncering | Lavselvannoncer.dk | Er avisen udeblevet? | Hvem er vi
Politi uge 17
døgnrapporten Her er sidste uges døgnrapport fra Københavns Vestegns Politi:
Skrevet af Red - 2. maj 2017, 11:06:37

Fik stjålet dankort

Mandag den 24. april omkring klokken 13 fik en 81-årig dame stjålet sit dankort på Banegårdspladsen i Ballerup, efter hun havde brugt det i stationskiosken. Damen blev kort tid efter kontaktet af sin bank, der oplyste, at der var blevet hævet et større kontantbeløb fra kortet. Det er uvist, hvordan og hvornår dankortet blev stjålet.

 

Villaindbrud i Ballerup

Tirsdag den 25. april klokken 15.50 blev det anmeldt, at en ukendt gerningsmand var brudt ind i en villa på Østervej i Ballerup. Gerningsmanden havde aflistet et vindue og dermed fået adgang til hele huset, hvorfra vedkommende blandt andet havde stjålet smykker og elektronik.

 

Butiksrøver truede med kniv

Onsdag den 26. april klokken 15.47 begik en ukendt gerningsmand røveri mod et supermarked på Klakkebjerg i Måløv.

Gerningsmanden truede en ekspedient med en køkkenkniv og bad vedkommende om at give ham adgang til butikkens pengeskab. Gerningsmanden fik at vide, at dette ikke kunne lade sig gøre, hvorefter han truede sig til at få udleveret alle de penge, der lå i kassen.

Røveren forlod stedet med et større udbytte og kørte væk på en ældre, sort scooter med et grønt klistermærke på siden.

Gerningsmanden beskrives som: Mand, 30-40 år, 175-180 cm. høj og almindelig af bygning. Han var iført en marineblå, tætsiddende maskering med to sprækker til øjnene, mens resten af ansigtet var maskeret. Han var ligeledes iført en sort hættetrøje med sort lynlås og hvid skrift på venstre bryst samt sorte, løstsiddende, posede bukser og blå sko. Han havde medbragt en sort taske, hvorpå der stod ”Fitnessworld”, ligesom der var en neongrøn stribe på midten af tasken.

Københavns Vestegns Politi modtager gerne oplysninger fra vidner eller andre i sagen. Henvendelse i dagtimer på hverdage til politikommissær Ulrik Hove på telefon 72 58 75 24, eller døgnet rundt på telefon 43 86 14 48.

 

Forsøg på tricktyveri

Onsdag den 26. april klokken 16.05 anmeldte en 96-årig dame, at hun havde været forsøgt udsat for tricktyveri i sit hjem på Egebjerg Bygade.
Damen oplevede, at en kvinde pludseligt kom ind i hendes lejlighed, da hoveddøren var ulåst. Kvinden udgav sig for at være fra hjemmeplejen, men damen blev hurtigt mistænksom og bad kvinden om at forlade lejligheden, oplyser Københavns Vestegns Politi.

 

Bilbrand i Måløv

Torsdag den 27. april klokken 23.37 blev det anmeldt, at en personbil var i brand på Måløv Hovedgade. Brandvæsnet var i gang med at slukke branden, som angiveligt var antændt, da politiet ankom. Bilen havde påsat to forskellige nummerplader, som tidligere er meldt stjålet, oplyser politiet.

 

Påvirket uden kørekort

Fredag den 28. april klokken 00.51 blev en 25-årig mand sigtet for at køre bil, mens han var påvirket af euforiserende stoffer. Manden blev bragt til standsning i en personbil på Industriparken i Ballerup, hvor det også viste sig, at han er frakendt sit kørekort, hvorfor han blev sigtet for kørsel i frakendelsestiden.

 

Voldsom soloulykke på Ring 4

Søndag den 30. april klokken 06.30, skete der en alvorlig soloulykke på Ring 4 i Ballerup. En 20-årig mand, havde mistet herredømmet over sin bil og ramt autoværnet, hvilket fik bilen til at rulle rundt om på taget flere gange, til den standsede i en have på Langekærvej. Føreren sad fastklemt og måtte skæres fri af redningspersonalet

Print artikel Print artikel

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER
HÅNDVÆRKERGUIDEN
SENESTE BILLEDGALLERI