Åbent hus i atletikklubben
BAK-stadion-copy.jpg
atletik: Ballerup Atletik Klub holder åbent hus søndag den 21. maj klokken 10 til 14.

Ballerup Stadion er netop blevet renoveret og der er kommet ny belægning på løbebanerne. Det er noget, som glæder Ballerup Atletik klub, BAK, der søndag den 21. maj klokken 10 til 14 holder åbent hus.

Arrangementet bliver sat i gang af Tom Nielsen fra kommunalbestyrelsen og Jørgen Matz fra BAK. Derefter vil der være mulighed for at se atletik udført af BAKs dygtige eliteudøvere – og også for selv at prøve. Der er fine præmier på højkant til dem, der deltager.

»Mange mennesker nyder at se atletik, for eksempel ved OL, hvor netop atletikken er den mest populære idrætsgren. Men færre dyrker atletik aktivt,« fortæller Ulrich Engmark fra klubbens stævneudvalg, der håber at nogle besøgende får blod på tanden til at kaste sig over atletikken.

BAK er en klub, der har noget for alle aldre og niveauer. Der er flere ungdomshold, elite, løbehold, motionister og aktiviteter for 60+ borgere.

1 kommentar om “Åbent hus i atletikklubben”

  1. Jesper Mohr siger:

    Ikke så meget et svar – som det mere er et spørgsmål.

    Ballerup Atletikstadion er lukket og låst for borgerne i Ballerup – hvordan kan det være?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *