Målrig uge for BTA’s U12 drenge
fodbold Med tre kampe på programmet i den første uge i maj, var der noget at se til for U12 drengene på Barcelona Training Academy, BTA, i Ballerup.

Tirsdag var der besøg fra Himmelev, kampen blev spillet på en håbløs langhåret og knoldet bane på »flyvepladsen«. Kampen blev at samme årsag noget rod og endte 4-4, på trods af overvægt i spillet til BTA.

Onsdag, torsdag og fredag var der almindelig træning i Topdanmark Hallen, og lørdag gik turen til Benløse, hvor BTA mødte nogle velvoksne drenge, der var noget større og stærkere end gennemsnittet af de 11-12 årige BTA-drenge. Det betød at drengen blev tromlet ned og tabte 6-1.

Men der skal mere til at ryste en stærkt besat BTA-årgang, som igen søndag skulle i kamp – denne gang mod Snekkersten. Efter 38 sekunder stod den 1-0 til BTA og så gik det ellers stærkt i begge ender af banen. Kampen endte 7-5, efter meget flot spil og flotte mål, blandt andet to frisparksmål – det ene fra en meget skarp vinkel og et andet blev tordnet ind næsten fra midten af banen.

Næste uges modstander bliver Rosenhøj BK og Farum.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *