Karlslunde lagde defensivt ud og LSF havde da også bolden meget. Det blev til tre store chancer i første halvleg, men ingen mål. Karlslunde havde også et par forsøg, som dog ikke gav LSF-målmand Lasse Gram problemer.
0-0 var pausestillingen og der var en smule uro hos fansene, dog var de fleste enige om, at hvis LSF fik hul på bylden ville sejren blive stor. Det var også lige hvad der skete.
I anden halvleg rullede bolden mod Karlslundemålet og efter cirka en times spil kom forløsningen – og så gik det ellers stærkt. Først var Gransee på pletten, derefter Scott, Kaptajn Morten Larsen og så sluttede det hele af med endnu en Gransee-scoring. 4-0 til LSF efter en forrygende anden halvleg.
Det betyder, at Smørumdrengene hænger på i toppen – og rent faktisk har de alle tre hold tilbage, så hvis de holde fast, skal alle kampe vindes. Det bliver ren pokalfodbold i hver kamp.