Endnu en 6-1-sejr til BSF’s U11 piger
BSF-U11-copy-2.jpg
I weekenden slog de dygtige BSF-fodboldpiger Helsinge 6-1.
fodbold Pigerne fra BSF årgang 06/07 er kommet rigtig godt fra start på forårsturneringen. Forud ligger træning henover vinteren med fokus på træning med aktiviteter, der både er lærerige og sjove.

Efter 6-1 sejren i sæsonens første kamp mod Greve var pigerne sat op til weekendens kamp mod Helsinge. En kamp som pigerne, ifølge træner Bo Hillmann, regnede med at sidde på.

»Pigerne viser igen fin forståelse for måden vi ønsker at spille på og igen får vi flyttet bolden rigtig fint rundt med tålmodighed. Som kampen udvikler sig bliver det naturligt lidt rodet, men alt i alt en super fin indsats hvor pigerne prøver at fastholde vores koncept og de aftaler som vi lavede. Fantastisk at se vores lille hjørnesparkskombination lykkes første gang – det er klasse,« fortæller den glade træner.

Kampen endte 6-1 til BSF pigerne, som i næste kamp spiller topkamp mod et spændende hold fra FA2000.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *