»Hold nu hunden i snor, det er ynglesæson«
grantoftegård_bag_om_33.jpg
Hold nu hunden i snor, får og køer fra Grantoftegaard bliver i denne tid sat på græs. To lam har allerede måtte lade livet fordi, tankeløse hundeejere ikke har haft deres firbenede i snor. Foto: Flemming Schiller
opråb: Netop som ynglesæsonen er på sit højeste, måtte driftsleder Rune Sørensen fra Grantoftegaard ud og aflive to lam, efter af løse hunde havde haft i dem.

Lige så hyggeligt det er at lufte sin hund, når sæsonen står på forår og barometeret på smukt, lige så grimt er det, når menneskets bedste ven får færten af et lam eller en rugende fugl og sætter tænderne i dem. I disse dage har Grantoftegaard travlt med at sætte får og køer på græs.

Men to gange har driftsleder Rune Sørensen måtte rykke ud og skyde lam, der havde været i nærkontakt med hunde.

I det ene tilfælde var en hund i Skovlunde hoppet over hegnet hos sin ejere og var stukket af og havde jagtet får og lam i en nærliggende indhegning. Og i det andet tilfælde havde en hundeejer, stik mod reglementet, sluppet sine hunde i Måløv Bypark, hvor de fik stresset og bidt et lam, som efterfølgende måtte aflives.

Begge tilfælde er anmeldt til politiet, der afgør, om der er tale om skambidning eller leg, hvor hundene i kådhed har bidt lammene. I tilfælde af skambidning bliver de pågældende hunde aflivet.

Folk er ligeglade

»Det er lige meget, hvad vi gør, folk synes at være ligeglade og slipper deres hunde alle vegne, også selv om der er flere decideret hundefolde i kommunen og en hundeskov, hvor man må slippe hunden fri. Naturen skal være for de fleste, ikke for de få frelste. Men hvis man ikke tager hensyn til fugle, fauna og dyr, så bliver de frelste skide-sure. Og man kan som hundeejer ikke forudse, hvor der ligger en fugl på rede eller hvor kiddene gemmer sig. Og så har vi balladen, og folk bliver kede af det, når deres hund kommer rendende med en fugl i gabet,« siger Rune Sørensen og beder om, at hundeejerne fjerne de kæppe de smider til hundene inde i foldene.

»På alle de græssletter, hvor vi bjærger græs til vores køer og får, oplever vi tit, at der ligger store kæppe, som hundeejere har brugt til at kaste til deres hunde. Men de smadrer vores maskiner, så vær venligst rare at tage kæppen med ud af indhegningen igen,« lyder det fra Grantoftegaard, der står for naturplejen af alle kommunens arealer.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *