Onsdag 26. Juli 2017
Annoncering | Lavselvannoncer.dk | Er avisen udeblevet? | Hvem er vi
»Der en stor lokal forankring og utrolig stærke netværk i Ballerup... Jeg trives bedst i et stærk fællesskab, derfor var det heller ikke så mærkeligt, at det var i Egebjerg, at jeg endte med at bo,« fortæller Mette Frederiksen til den lokale præst Laila Bomose. Foto: Flemming Schiller
Drevet af kampen mod uretfærdighed
interview Sognepræst Laila Bomose har i sin interviewserie med markante lokale personer været vidt omkring. I denne, foreløbig sidste, artikel gik turen til Christiansborg i København, hvor Mette Frederiksen tog i mod.
Skrevet af Laila Bomose, Præst i Ballerup Sogn - 9. maj 2017, 14:05:51

Jeg har aftalt at mødes med Mette Frederiksen på Christiansborg. Samtalen skal handle om Ballerup som udgangspunkt for Mette Frederiksens politiske virke. Men som det ofte sker, når man skal tale om ens rødder og udspring, kommer man også til at tale om alt det, der fylder nu. Om det, man håber på, om det, som bekymrer en, om fortiden og fremtiden.

Dette interview med Mette Frederiksen spænder derfor lige fra Kenya til ligestilling som ligestiller alle og til ikke altid at være på de sociale medier, fordi vi dér kan glemme at se hinanden rigtigt. Men først som sidst er kampen mod uretfærdighed, som har præget Mette Frederiksens politiske liv fra hun var ganske ung.

Det første parti

»Jeg er ud af en rigtig klassiske socialdemokratisk familie, hvor både mine forældre, bedsteforældre og oldeforældre har været aktive medlemmer. Min far ud over politiker også tillidsmand. Men det var ikke partipolitik, jeg gik op i som ung, det var derimod regnskoven i Sydamerika og truede dyr, som jeg ville kæmpe for. Senere blev det modstand imod Apartheid og Mandelas frihedskamp, så det første parti jeg meldte mig ind i, det var faktisk ANC (African National Congress, red.). På et langdistancemedlemskab, da jeg var 12 år,« siger Mette Frederiksen mens hun smiler.

Hvad drev dig?

»Helt grundlæggende handlede det om at skabe nogle forandringer. Og så melder jeg mig ind i DSU, da jeg er en 14-. 15 år. Så er det gået slag i slag.«

Så forandringer, som må til for at forbedre ting og få ting til at vokse, har været drivkraften?

»Ja, jeg har altid været optaget af uretfærdighed og krænkelse af menneskers rettigheder. Og det er jeg sådan set stadigvæk, så det er det samme, som har drevet mig. Det på den ene side og så på den anden side en ukuelig optimisme, at ting faktisk kan blive bedre, at vi kan rykke dem i den rigtige retning.«

Via Kenya til Ballerup

Kampen for menneskerettigheder fører Mette Frederiksen til Kenya i flere forskellige sammenhænge og interessen for det afrikanske kontingent får Mette Frederiksen til senere at studere afrikastudier på Københavns Universitet. Men det politiske engagement i landspolitik begynder at tage til, og da Helle Degn udnævnes som Østersøkommissær og derfor forlader Folketinget, begynder vejen mod Ballerup at tegne sig for Mette Frederiksen:

»Jeg er jo nordjyde, men boede godt nok i København. Jeg har altid haft det sådan, at jeg ville bo der, hvor jeg skulle vælges. Det kan man sige er lidt gammeldags, og det er det måske også, men det giver jo helt andet kendskab til de mennesker, man skal repræsentere og en hel anden viden om hvad der er på spil,« slår Mette Frederiksen fast.

Unikt fællesskab

Det nære miljø, som du er vokset op i Nordjylland, har du det med dig i dag?

»Ja, og som du også kender fra dit eget arbejde, så er der en stor lokal forankring og utrolig stærke netværk i Ballerup. Uanset om det er Ældre Sagen, kirkerne, Venligboerne, sport eller musik. Det så jeg ret hurtig. Jeg trives bedst i et stærk fællesskab, derfor var det heller ikke så mærkeligt, at det var i Egebjerg, at jeg endte med at bo.«

Men du kom også til en by, som i den grad var Socialdemokratisk – hvordan kom det til at præge dig?

»Jamen det betød, at min start med det samme var funderet i at være Socialdemokrat. Grundlaget var klart defineret. Jeg har stemt dørklokker med Ove Dalsgaard, da jeg skulle opstilles til Folketinget. Det er her, jeg har mine rødder Og så er det selvfølgelig klart, at det forstærkes, da jeg får to børn, som vokser op i byen. Så ser jeg endnu flere dimensioner ved fællesskabet,« fortæller Mette Frederiksen, som tilføjer, at hun ofte falder i snak med folk på gaden om løst og fast.

»Der er en helt anden tilgængelighed ved, at man bor der, hvor man er valgt,« tilføjer hun.

Synes du, at afstanden mellem landspolitikere og lokalpolitikere blevet større?

»Nej. Det gør jeg faktisk ikke,« svarer Mette Frederiksen prompte og uddyber:

»Jo længere væk du kommer fra København, desto tættere er der en sammenhæng mellem land- og lokal politik. I Ballerup er man mere, som man er i Jylland.«

Overflade og pral

Mange politikere er i dag aktive på de sociale medier. Minder det om kontakten på gaden?

»Jeg synes slet, slet ikke, at det kan sammenlignes. Man kan sige, at fordelen ved de sociale medier er, at vi kan kommunikere med hinanden hurtigt, og at alle kan komme til orde. Jeg er rigtig glad for de kommentarer jeg for eksempel får på facebook og den dialog, jeg kan have med folk der. Der kommer rigtig mange gode input og tanker. Men i andre sammenhænge kan det let blive overfladisk,« slår Mette Frederiksen fast, mens hun kigger på mig.

Så læner hun sig tilbage i stolen, mens blikket vandrer ud idet store kontor:

»Jeg synes desværre, der er en tendens til pral på de sociale medier. Vi fremhæver de gode sider.«

Ja, man poster ikke, at nu er det endnu en morgen, hvor man ikke kommer ud af sengen…

»Nej. Og det er jo interessant, at når man så endelig gør det, så er folk enormt positive. Så de sociale medier kan faktisk også bruges til det. Vi skal passe på hinanden og ikke mindst vores børn. Når man scroller hen over Facebook, så skinner solen meget på de andre. Og det skal vi nok passe på med at tro for meget på. For vores liv indeholder både solskins- og regnvejrsdage.«

Det at lytte

Er det også noget med, at samtalen mangler på de sociale medier?

»Jeg tror, at samtalen er utrolig vigtig. Og det er også noget af det, jeg må erkende, at jeg selv er blevet bedre til i løbet af årene. At man skal bruge flere kræfter på at lytte end at tale, hvis man skal forstå andre. Jeg er med andre ord stadig tilhænger af, at den gammeldags samtale kan bringe os et sted hen, som alt muligt andet ikke kan,« siger Mette Frederiksen.

Du har lige været på Danmarkstur?

»Jeg meget rundt i landet, og det er helt bevidst. For der er meget stor forskel på, hvordan vi lever vores liv. Jeg tror grundlæggende, at jo flere mennesker man møder, jo større forbindelse og indsigt har jeg i, hvad Danmark er for en størrelse.«

Hvad synes du går godt i Danmark?

»Jeg kunne nævne flere ting. Men for eksempel hvis vi kigger tilbage i et historisk perspektiv, så har vores fælles bevidsthed om at passe på vores børn været støt stigende og er nu meget stærk i vores samfund. Vi har grundlæggende et stærkt samfund, men vi skal passe på det,« understreger Mette Frederiksen.

Sænk paraderne

Du er kvinde, formand for Socialdemokratiet og statsministerkandidat. Jeg husker, at du en gang udtalte, at kvindekvoter i bestyrelser ikke var så interessant, for den snak angik kun om toppen af samfundet. Hvad er det, vi mangler i den debat?

Mette Frederiksen tænker et øjeblik og svarer:

»Jeg mener, at vi på lange stræk er blevet ligestillet. Jeg synes, der nogle lidt bredere ligestillingsdagsordener, som stadig er vigtige. For eksempel at der bliver ved med at være et så stort skel mellem, hvad mænd og kvinder tjener i løn. Og der er stadig en gruppe af kvinder med minoritetsbaggrund, som er meget lidt ligestillede. Men samtidig er det komplekst det her,« siger Mette Frederiksen med lettere sammenknebne øjne, mens hun kigger ud i kontoret, hvor alle de tidligere socialdemokratiske lederes og statsministre kigger ned på os fra væggen:

»Det er komplekst og derfor kan man ikke lovgive sig ud af det, heller ikke på Christiansborg,« tilføjer hun.

Er det fordi samtalen, hvor vi er synlige overfor hinanden, mangler?

»Ja, vi må have paraderne mere nede og ikke have så travlt med at definere, hvad andre skal… det tror jeg, er vigtigt,« slutter Mette Frederiksen.

Læs hele serien: ’Præsten Interviewer’ 

Print artikel Print artikel

2 tanker om "Drevet af kampen mod uretfærdighed"

  1. Leif Haak

    Dejlig artikel om ulighed skabt af venstre – konservative folkeparti – Dansk folkeparti og liberal alliance med lovgivet fattigdom udmyntet i kontanthjælps loftet -225 timers -og flygtninge ydelser. Trist at konsekvenserne af denne lovgivning påvirker mere end 72000 børns opvækst. Dejligt at Mette Frederiksen er imod den liberal skabte ulighed – og arbejder for et bedre fælles Danmark med mere lighed for vores svageste borgere.
    Kan ikke lade være med at tænke på 100 mia. tabt for skat kunne værre udmyntet i gode livsbetingelse for kontanthjælps modtagere – børns opvækst – fri og lige adgang til uddannelse for alle borgere. Et trygt hospitals væsen uden senge på gangen med patienter osv.

    Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER
HÅNDVÆRKERGUIDEN
SENESTE BILLEDGALLERI