Onsdag 26. Juli 2017
Annoncering | Lavselvannoncer.dk | Er avisen udeblevet? | Hvem er vi
Boligerne bygges som små 30-45 kvadratmeter store rækkehuse, der kan ændres til større familieboliger efter behov. Foto: Illustration: LETH & GORI
Nye flygtningeboliger på vej til Smørum
Byggeri 3B bygger billige boliger i Smørum. 63 nye, små rækkehuse, som i første omgang er tiltænkt Egedal Kommunes flygtninge, skyder op i byen de kommende år.
Skrevet af Mia Thomsen - 11. maj 2017, 15:08:47

Næste år begynder opførelsen af cirka 63 nye, billige rækkehuse på to forskellige grunde i Smørum. Det er boligforeningen 3B, der med byggeprojektet ’Fra flygtning til Egedal-borger’ har vundet den åbne idékonkurrence om at bygge nye boliger til blandt andet flygtninge i Egedal Kommune.

De nye boliger skal bygges i Smørumparken og på Brændekær 5/Kratkær 6. Det bliver små rækkehuse på 30-45 kvadratmeter, der nemt og hurtigt kan ændres til større familieboliger, hvis der er behov for det.

Solceller og billig husleje

I Smørumparken drejer det sig om cirka 40 boliger, på Brændekær/Kratkær skal der bygges cirka 23.

Borgmester i Egedal Kommune, Karsten Søndergaard (V) er rigtig glad for de nye boliger, der udformes som rækkehuse med egen terrasse.

»Det er et rigtig godt projekt, der løser opgaven med at etablere flere almene lejeboliger i Egedal, hvor pris og kvalitet hænger godt sammen, blandt andet fordi vi her har fået statsstøtte til boligerne. Boligerne er tænkt til alle, men i første omgang vil en del flygtningefamilier få glæde af dem. Boligerne vil på sigt afløse de midlertidige flygtningepavilloner, der er sat op rundt omkring, siger Karsten Søndergaard.

Det er tegnestuen LETH & GORI, der har tegnet ’Fra flygtning til Egedal-borger’ sammen med 3B. Boligerne er muret byggeri, som både sikrer sunde boliger med godt indeklima og lang levetid.

De opføres i naturlige og genanvendelige materialer og er designet til at opfylde 2020 energikrav med solceller på tagene.

Huslejen kommer formentlig til at ligge mellem 3.000 og 4.500 kroner, afhængig af størrelsen.

Print artikel Print artikel

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER
HÅNDVÆRKERGUIDEN
SENESTE BILLEDGALLERI