Tirsdag 23. Maj 2017
Annoncering | Lavselvannoncer.dk | Er avisen udeblevet? | Hvem er vi
Man kan tage fem eller ti kilometer i den skønne, forårsgrønne skov til Hareskovløbet 31. maj. Foto: Privatfoto
Motionsløb for hele familien i Hareskoven
løb Onsdag den 31. maj er det endnu engang blevet tid til det populære motionsløb Hareskovløbet.
Skrevet af Mia Thomsen - 15. maj 2017, 13:53:54

Her har hele familien mulighed for en skøn, smuk aftenløbetur i den forårsgrønne skov på en udfordrende rute med skiftende fladt og bakket terræn.

Det er 28. gang motionsløbet finder sted, og der er som altid flere ruter at vælge imellem. For børn er der to distancer; 1,4 og 2,8 kilometer alt efter hvad de små ben kan klare. For de voksne er der fem eller ti kilometer.

Løbet skydes i gang klokken 18.30, man kan finde vej til start/målområdet ved at følge afmærkningen fra p-pladserne på Skovvej ved Planteskolen mellem Ballerup og Værløse eller på p-pladserne på Skovlystvej.

Hvis man har lyst til at løbe med, kan man tilmelde sig via www.hareskovlobet.dk eller på www.events4u.dk frem til den 28. maj. Eller man kan slå et smut forbi Sportmaster i Ballerup Centret frem til fredag den 24. maj.

Alle er velkomne, der er allerede flere end 100 tilmeldte, men arrangørerne håber at se mange flere. Og selvom det er Ballerup Orienteringsklub, der arrangerer løbet, er der altså ikke tale om et orienteringsløb men et helt almindeligt motionsløb, hvor alle kan være med.

Print artikel Print artikel

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER
HÅNDVÆRKERGUIDEN
SENESTE BILLEDGALLERI