Tirsdag 25. Juli 2017
Annoncering | Lavselvannoncer.dk | Er avisen udeblevet? | Hvem er vi
Naturen kommer rullende på to hjul i form af naturformidler Lisa Tornberg. Hun tager rundt til kommunens institutioner for at lære børnene om naturen og hvad man kan finde i den. Foto: Privatfoto
Naturen ned i børnehøjde
Lærdom Skoletjenesten i Pederstrup har sat gang i et projekt, der skal sætte fokus på børn og naturen.
Skrevet af Ulrich Wolf - 18. maj 2017, 15:44:46

Der er mange ting i naturen, som bybørn og måske mange andre ikke ved ret meget om. Hvad er en skolopender? Hvorfor kravler snegle så langsomt? Er bier farlige, og mange andre spørgsmål. Men der er svar at få.

I dette år sætter Skoletjenesten Pederstrup fokus på børnehavebørn og naturen. Det sker gennem et naturfagligt forløb, hvor man skal give børn og voksne lyst til at gå på opdagelse i den nære natur, der findes på legepladsen og tæt på de fleste institutioner i Ballerup Kommune. Og naturen kommer endda cyklende til børnene i form af naturformidler Lisa Tornberg.

Natur på cykel

Hun kommer med sin ladcykel til de forskellige institutioner, hvor hun bringer sin viden med ud til de små.

»At være tryg ved naturen i sit nærområde er vigtigt. Det gavner nysgerrigheden, inspirationen og trivslen, at man kan gå på opdagelse tæt på sit eget hjem,« siger Lisa Tornberg.

Forløbene er gratis og er skabt til at man kan lave en masse aktiviteter i naturen sammen med naturformidleren, men også på andre tidspunkter.

»Naturformidling handler ikke kun om at kigge på smådyr og planter. Det handler også om at skabe en forståelse af os selv og den verden vi vokser op i,« siger Lisa Tornberg.
2017 er et forsøgsår og naturforløbene evalueres til efteråret.

Print artikel Print artikel

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER
HÅNDVÆRKERGUIDEN
SENESTE BILLEDGALLERI