Onsdag 26. Juli 2017
Annoncering | Lavselvannoncer.dk | Er avisen udeblevet? | Hvem er vi
Onsdagens tre vinderhold ved Firma-O-Løbet: Nordsjælland Grovvareselskab (3. plads), LEO Kratluskere (2. plads) og vinderne SimCorp 1. Foto: Privatfoto
Overvældende interesse for Orienteringsklubbens firmaløb
løb I sidste uge holdt Ballerup Orienteringsklub det efterhånden traditionsrige arrangement Firma-O-løbet i Jonstrup Vang og Lille Hareskov. Her kunne firmaer fra nær og fjern prøve kræfter med orienteringsløb og få sig en anderledes tur i skoven.
Skrevet af Mia Thomsen - 22. maj 2017, 13:48:47

De mange firmaer stillede op med et eller flere hold, ikke mindst fra Ballerups svar på Silicon Valley. Der var hold med fra Ballerups Tekniske Forvaltning, KMD, TopDanmark, FDC,

Arbejdstilsynet, Dansk Biblioteks Center, Leo Pharma, Testhuset og mange andre fra forskellige steder i Nordsjælland.

Løbet er altid midt i maj og er med tiden gået hen og blevet en velbesøgt og populær begivenhed. Overvældende tilslutning gjorde det i år nødvendigt at strække løbet over to dage, da hele 85 hold havde meldt sig til.

De mange firemands firmahold dyster mod hinanden – og med forskelligt ambitionsniveau. Nogle går benhårdt efter sejren, mens andre er tilfredse med motionen og picknichyggen bagefter.

Selvom det vigtigste er at deltage, skal vinderholdene alligevel nævnes. Onsdag blev SimCorp 1, LEO Kratluskere og Nordsjælland Grovvareselskab nr. 1, 2 og 3, mens det torsdag var holdene FORCE Technology 2, TestHusets InNoWaytion og FORCE Technology 1, der kunne bestige podiet.

Print artikel Print artikel

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER
HÅNDVÆRKERGUIDEN
SENESTE BILLEDGALLERI