Onsdag 26. Juli 2017
Annoncering | Lavselvannoncer.dk | Er avisen udeblevet? | Hvem er vi
En stolt Isabella Schulz med sin guldmedalje, som hun vandt ved DM i Taastrup. Foto: Privatfoto
Ballerup fik en gymnastikmester
Gymnastik Første del af de Danske Mesterskaber i Rytmisk Sportsgymnastik for individuelle samt grupper blev afholdt den 13. maj i Taastrups Idræts Center.
Skrevet af Ulrich Wolf - 22. maj 2017, 13:53:46

Der var lagt op til en meget tæt og spændende mangekamp blandt de individuelle junior gymnaster samt senior 1. division. Alle konkurrerede i serier med både tøndebånd, bold, køller og vimpel.

Ballerups Demi gruppe med gymnasterne Alma Sofie Pedersen, Amalie Bojsen og Selma Tornøe kom med deres kølleserie ind på en andenplads.

Fra Ballerup GF åbnede 13-årige Isabella Schultz juniorernes individuelle kamp med en sikker tøndebåndsserie, der lagde hende på en foreløbig andenplads. Med både bold og køller scorede Isabella dagens højeste karakter og hun førte dermed konkurrencen efter tre discipliner. Nerverne var på spil og Isabellas ellers gode vimpelteknik fungerede ikke hele vejen gennem serien. Konkurrenterne havde ligeledes vanskeligheder med at håndtere deres seks meter lange vimpler, så til stor glæde og jubel lykkedes det Isabella at beholde førstepladsen og hun kunne dermed med stolthed blive kåret som årets Danmarksmester, efterfulgt af Josefie Elgaard fra Hjerting og Joline Steinhoff fra Taastrup. Klubkammeraten Amalie Bojsen placerede sig på en ottendeplads.

Mangekampen var ligeledes kvalifikation til seniorernes disciplinfinaler. Isabella kvalificerede sig i finalen med tøndebånd, bold og køller.

Disiciplinfinalerne samt DM for minipiger afvikles den 28. maj klokken 11 i Taastrup Idræts Center.

Print artikel Print artikel

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER
HÅNDVÆRKERGUIDEN
SENESTE BILLEDGALLERI