Torsdag 22. Juni 2017
Annoncering | Lavselvannoncer.dk | Er avisen udeblevet? | Hvem er vi
Restaurantchef Martin Nielsen er klar til åbningsfesten på torsdag. Foto: pressefoto
Sunset Boulevard åbner i Skovlunde
åbningsfest Torsdag den 1. juni åbner Sunset Boulevard en restaurant på Mileparken i Skovlunde
Skrevet af Mia Thomsen - 23. maj 2017, 10:54:49

Hvis man har kørt en tur ad Ballerup Boulevard forbi Mileparken i Skovlunde i de seneste par måneder, har man måske nok bemærket, at der var ved at ske noget på hjørnegrunden netop der.

Først kom der en ny OK-tankstation med bilvaskehal, og nu har den nyopførte nabobygning også fået facadeskilt og logo op, så alle og enhver kan se, at her åbner snart en Sunset Boulevard-restaurant.

Martin Nielsen er ansat som restaurantchef i den nye biks, der slår dørene op for første gang torsdag den 1. juni klokken 10, og han glæder sig til at byde velkommen på Mileparken 2:

»Det bliver et brag af en åbning med en blanding af god musik, underholdning og ikke mindst lækker mad. Vi kickstarterBallerups nye mødested ved at skabe en masse liv og aktivitet i restaurantens første uger. For os er det vigtigste dog, at vi i de næste mange år får mulighed for at servere mad til alle de mennesker, der har deres liv i området,« fortæller han.

Restauranten i Skovlunde er den 45. Sunset Boulevard i landet. Sunset Boulevard er især kendt for deres sandwich, men de serverer også både burgere, salater og andet fastfood.

Gratis mad til de hurtige

Borgmester Jesper Würtzen har sagt ja tak til invitationen om at klippe snoren til det nye spisested og Radio 902 FM (Radio Ballerup) sender live fra restauranten de to første weekender, mens der den tredje åbningsweekend (den 17. og 18. juni) bliver fokus på børnene med hoppeborg og gratis is.

Som en lille ekstra bonus på åbningsdagen forærer spisestedet et års forbrug af burgere til de 45 første kunder, der køber en menu efter klokken 10 – en gimmick, der gentages klokken 11 med 45 gratis snackburgere og klokken 14 med 45 gratis Herefordburgere.

Print artikel Print artikel

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER
HÅNDVÆRKERGUIDEN
SENESTE BILLEDGALLERI