Fredag 23. Juni 2017
Annoncering | Lavselvannoncer.dk | Er avisen udeblevet? | Hvem er vi
På geled står de håbefulde aspiranter en kold og grå tirsdag morgen i Jonstrup. De skulle bare gennemføre den første åbne optagelsesprøve til et af de danske specialkorps. Går de videre, venter der mange flere og hårdere strabadser inden de måske kan kalde sig frømænd om mere end et års tid. Foto: Foto: Flemming Schiller.
Danmarks længste jobsamtale
Optagelse 14 helt almindelige unge mænd prøvede tirsdag kræfter med den allerførste af flere optagelsesprøver og udskilningsløb for at blive frømand. Ballerup Bladet var med til prøven, der blev afholdt i Jonstruplejren.
Skrevet af Ulrich Wolf - 24. maj 2017, 13:58:24

De 14 unge mænd står der i deres helt almindelige sportstøj. Små og store, tatoverede og langskæggede, brune og hvide. Muskuløse og almindeligt veltrænede. Alle har de (måske) en drøm om at ende som frømand og være en del af det danske forsvars specialstyrker.

I dag har de indfundet sig i Jonstruplejren en tidlig tirsdag morgen. Vejret er småkoldt og gråt og foran dem venter flere timers test. De skal gennemføre den såkaldte Core-test og slutte af med 12 minutters løb. Testen er ganske ’almindelig’. Det består af sidelæns plankeøvelser, yo-yo-test, 50 lunges, at sidde i en 90 graders vinkel i 120 sekunder og altså 12 minutters løb på løbebanen til sidst, hvor man skal løbe mindst 2750 meter.

Test for alle

Testen er en del af det såkaldte ’Open Space’, hvor alle interesserede kan søge og se, om de har det, der skal til. I alt søger 200 ind i hele denne uge på de to optagelsessteder i henholdsvis Ballerup og i det midtjyske. Heraf udvælges så 100, der går videre til en ny test i uge 36 og heraf udvælges så endnu 20, der skal ind på frømandskorpsets elevskole i Frederikshavn. I sidste ende, i august 2018, kommer gennemsnitligt 6-8 eller ud som færdiguddannede frømænd. Det siger lidt om, hvor hård udskillelsen er. Så dagen i dag og resten af denne uge er blot første skridt i det, som instruktøren på dagen kalder ’Danmarks længste jobsamtale’. At alle unge opfordres til at søge ind og at det ikke kun er unge, der har militærbaggrund er helt bevidst.

»Vi vil gerne have forskellige baggrunde ind. Det er en fordel, at vi har unge med forskellige kompetencer og forskellige viden, så vi ikke ’stivner’. Den faglige kunnen skal vi nok lære dem i løbet af uddannelsen,« siger ’Stoffer’, leder af elevuddannelsen. Det tror man gerne.

Denne tirsdag morgen er han med for at se de nye håbefulde aspiranter an. Det er svært at se, om der er potentielle frømænd eller bare potentielle ansøgere til elevskolen blandt disse 14 unge. Men det skal snart vise sig.
Inde i træningshallen samles alle på to rækker. De to fysiske instruktører taler med militærisk diktion og præcision. Der skal adlydes og rettes ind. ’You’re in the army now’ om ikke andet, så i hvert fald for nogle timer.

Hårde øvelser

De 14 ungersvende sveder og puster sig igennem øvelserne. Nogen er tydeligvis ved at ryge af, allerede efter de første par øvelser, andre er noget mere udholdende. Luften i lokalet bliver tungere og en del bevægelser bliver også tungere. Blandt de 14 aspiranter gemmer der sig faktisk en, som ikke drømmer om at blive frømand. Det er Malthe Sommerand, som er journalist på Berlingske Tidende og som blot vil teste sig selv i forbindelse med at lave en artikel.

Han har tydeligvis også sine problemer med nogle af øvelserne, ganske som nogle af de andre deltagere.

En af aspiranterne smider den 20 kilo tunge sandsæk på gulvet, selvom alle kort forinden har fået klar, militærisk ordre om, at sandsækkende ikke smides, men lægges roligt ned efter brug. Straffen falder prompte. Mens de andre bliver færdige, står aspiranten med den tunge sandsæk i strakt arm.

Efter øvelserne pustes der ud og alle gennes udenfor. Nu skal der løbes på den tilhørende løbebane bag nabobarakken.

Her er det tydeligt, at der er nogen, der er ved at være fysisk udmattede. En ret fitness-pumpet fyr er tydeligvis bedre til at løfte jern i et træningscenter end til at gennemføre en Cooper-test og bliver efterhånden indhentet med en omgang. Alle aspiranterne er rigtig trætte og da de 12 minutter er gået, tæller instruktørerne sammen og måler op. Nu skal der skilles ud. Man kan ikke lade være med at tænke på, at denne test blot er en lille og ganske ubetydelig smagsprøve på, hvad der venter, hvis man ender på elevskolen.

Det ender med, at tre bliver kaldt hen til instruktørerne og bliver sendt hjem uden at komme videre. Heriblandt den fitness-pumpede. Resten er altså med i den store pulje, der kan forvente flere strabadser.

Skuffet instruktør

Aspiranterne går nu over i et tilstødende lokale for at deltage i en digital test mens jeg og Berlingske-journalisten, der måtte konstatere, at det er ’helt umuligt’ at gennemføre den der Cooper-test, sætter os til spørgetimen med lederen af elevskolen, der for ikke at kunne genkendes, blot vil kaldes ’Stoffer’.

Han er en midaldrende herre i camouflageuniform og med et lidt vejrbidt og sejt ansigt, der tydeligvis afslører, at der er tale om en mand i både god træning, i balance med sig selv og en mand der har været med til lidt af hvert. Men også en mand med en underspillet og underfundig humor. Han er uddannet frømand i 1991 og har været udsendt flere gange i blandt andet Afghanistan og altså nu er ham, der har ansvaret for uddannelsen af de maritime specialstyrker.

»Jeg er faktisk lidt skuffet over dagens felt. Det er jo ikke hemmelige øvelser vi disker op med.

Det er et helt almindeligt træningsprogram, som alle kan finde på nettet. Jeg synes, at der er nogen, der skulle have trænet bedre,« siger han. Han har dog også oplevet, at nogen møder op og faktisk bliver motiverede til at give den en ekstra skalle for at komme ind på skolen. For det handler om motivation.

Man skal ville det

»Uddannelsen til frømand er hård. Det er den nødt til at være, for hvis ikke man er veltrænet, fysisk såvel som mentalt, så kan man i yderste konsekvens risikere at dø. Vi opererer under svære forhold, så derfor er træningen vigtig. Vi arbejder ikke med ’godt nok’. Det handler om at man kan følge en ordre og gøre, hvad der bliver sagt.

Man skal kunne regne med hinanden og stole 100 procent på hinanden. Derfor påtaler vi attitudeproblemer med det samme. Selvom vi er glade for de fysiske tests for de giver et godt fingerpeg om, hvad folk har i sig, så er træningen 20 procent fysisk og 80 procent mental. Det er her, at vi udskiller aspiranterne for alvor,« siger Stoffer. Smarte Rambo-typer er der slet ikke plads til i frømandskorpset.

»Aspiranterne lægger deres liv i vores hænder, så er det også vigtigt, at vi passer på dem. Også når de er uddannede. Derfor er træningen så vigtigt og det er vigtigt, at man er gjort af det rigtige stof, også psykisk,« siger uddannelseslederen, der ikke er bange for at sige, at man på den slags militære specialuddannelser ’nedbryder folk og bygger dem op igen’. På en positiv måde, forstås.

»Man skal ville det her. Derfor kræver vi meget af vores elever og vores soldater, det er klart. Men vi passer også på dem og på hinanden. Derfor afholder vi også pårørende-arrangementer for de nyoptagne elever, så vi kan afklare med koner, kærester, forældre og alle andre, hvad det vil sige at være frømand. Og ikke mindst hvad det vi sige at være pårørende til en. En soldat, der gennemfører en så lang og hård uddannelse og måske skal sendes ud på missioner, skal ikke være splittet mellem hjemmet og missionen. Der skal være rene linjer i baglandet. Når det kommer til stykket, så uddanner vi jo mennesker til krig,« siger Stoffer.

Anerkendte soldater

Frømandskorpset har eksisteret i 60 år og i den tid har forsvaret ændret sig markant. Især i de seneste år er der sket meget.

Man lægger mere vægt på at få både hele og selvstændige mennesker og det er en af de vigtigste elementer i uddannelsen til frømand. Derfor lægger man også vægt på, at tiltrække forskellige typer og derfor har man de såkaldte ’Open Space’ optagelsesprøver. Her skeler man ikke til baggrund og andre ting, men fokuserer netop på at man kan skabe en langt bedre og mere fasttømret enhed, hvis man har folk med forskellige baggrunde og viden.

»Økonomien spiller en rolle i uddannelsen, for det er jo skatteborgernes penge. Men samtidig skal vi sikre, at vi får så helstøbte mennesker ud af uddannelserne. Der har andre lande en anden måde at tilgå militæruddannelse på. Men danske soldater er generelt velansete og det handler da om vores uddannelse og den måde, vi rekrutterer på. Så derfor er vi glade for, at vi kan få unge til prøve, som har andre baggrunde end militæret,« siger Stoffer, som igen i morgen og resten af ugen skal vurdere en række unge og håbefulde mænd. Kvinder kan også søge ind, men indtil videre har de ikke kunnet klare testen.

Håbefulde unge mænd, der begynder på Danmarks længste jobsamtale og som måske ender med, blandt et felt på 200 at ende som frømand i oktober 2018 og måske som udsendelsesklar i sommeren 2019.

Print artikel Print artikel

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER
HÅNDVÆRKERGUIDEN
SENESTE BILLEDGALLERI