Trafikken i Centrumgaden er accelereret
Centrumgaden-parkering-copy.jpg
En tilfældig onsdag aften i Centrumgaden. Otte biler holder parkeret, det er ikke noget særsyn, mere reglen end undtagelsen, fortæller flere beboere i området. Foto: privatfoto
debat: Der har tidligere været indlæg fra blandt andre Kim Pedersen om den efterhånden temmelig trafikerede Centrumgaden.

I den seneste tid, er den kørende trafik om muligt accelereret endnu mere med såvel 4- som 2-hjulede, ligesom hastighederne ofte er livsfarlige.

Problemerne blev kommenteret af en kommunal udvalgsformand, med et temmelig opgivende og intetsigende svar, hvor konklusionen måtte være, at ”det kunne man ikke gøre noget ved, det er politiets opgave”, ’’men vi kan da i øvrigt opsætte nogle flere skilte’’ (sic!).

Dermed har en mulig løsning af problemet uden tvivl meget lange udsigter. Eller også skal der ske en alvorlig ulykke, før der gribes ind (det har man jo hørt om før). Imens ræses der bare videre.

P-vagters kontrol er da en syret tanke – p.t. er der i øvrigt visse vagtselskaber, der selv kører ind i Centrumgaden.

Nye, større, flottere og mere restriktive påbudsskilte vil givet være uden virkning, ligesom de eksisterende. Så måske kunne man helt fjerne alle disse skilte, så tilstanden kommer til at passe med virkeligheden – det er jo også en løsning – og så undgår man, at alle trafikanterne er lovovertrædere!

6 kommentarer om “Trafikken i Centrumgaden er accelereret”

  1. Poul E. Pedersen siger:

    Men spørgsmålet er jo stadigvæk: Er det en politimæssig opgave og hvorfor melder man det så ikke til politiet. ???

    I stedet for til kommunen. ?????

  2. V .Jensen siger:

    Det er en politimæssig opgave ,det er bare at komme igang

  3. kim pedersen siger:

    Lørdag den 3/6 var en af de dage hvor der om formiddagen var ro på med hensyn til trafikken. Der kørte kun 31 biler igennem i de 4 timer der var loppemarked.
    I forrige beskrev jeg et scenarie at et barn skulle løbe ud fra den blinde vinkel ved biblioteket.
    Det var præcis hvad der skete. En kæmpe hvis “lastvogn” noget lige nøjagtig at bremse. Der var ca. 50-100 cm mellem barn og bil.
    Det blev så panikagtigt at jeg ikke tænkte på at tage telefon frem og tage et billed. Hjertet sprang ganske enkelt op i halsen. Varervognen kørte resolut fra STEDET.
    DET HER KOMMER TIL AT GÅ GALT, OG KUN FORMANDEN FOR TEKNISK FORVALTNING KAN TAGE ANSVARET FOR DET NÅR DET HÆNDER.

  4. TH Pedersen siger:

    Poul E. Pedersen, det er skam prøvet med politiet, men du ved det er jo det der med deres ressourcer, men det kan da være at hvis man nu siger det der ord panser….. kan det da godt være de dukker op, men så er det ikke for at gøre noget ved bilerne.

    Desuden kan det fortælles at hvis endelig politiet kommer kørende gennem gågaden så cruiser de bare igennem selv der holder biler.
    Selv den snart forhenværende kommunalpolitiker Tom S. Nielsen har givet op!

    1. Poul E. Pedersen siger:

      TH Pedersen.

      Jamen Ballerups borgmester forsikrede os jo, da nær politistationen blev nedlagt, at politiets tilstedeværelse i her kommunen ville være det samme.

      De ville med andre ord komme som lyn og torden hvis omstændighederne talte herfor. ?

      Og det syntes jeg at det gør, med al den ulovlige kørsel i gågaden.

      Jeg vil anbefale at man kontakter politiet igen, anmelder ulovlighederne, og får navnet på den betjent man taler med. ??

  5. V .Jensen siger:

    Det lyder meget foruroligende det du fortæller Kim Pedersen .
    Godt der er flere borgere der er opmærksom på dette ,og
    prøver at råbe politikerne op .
    Det er på høje tid.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *